Blodig historie:

Lokal forfatter tager fat om den ultimative straf

Nyt kulturhistorisk værk af lokal forfatter handler om henrettelser i Danmark 1537-1892

Danmarks historie har adskillige tusinde mænd og kvinder måttet lide den ultimative straf for deres gerninger. Enkelte var højt på strå som J.F. Struensee, der i 1772 fik hugget først hånd, så hoved af, inden kroppen blev parteret og lagt på hjul og stejle.

Andre var almindelige borgere og bønder, men langt de fleste hørte til den nederste del af samfundet. Deres forbrydelser blev oftest begået i affekt eller af simpel nød. Flest blev dømt for drab og tyveri, men trolddom og sædelighedsforbrydelser kunne også føre til lovens strengeste straf.

Alt det fortæller Niels H. Kragh-Nielsen fra Gentofte om i bogen 'Straffet på livet', der 14. juni udkommer på Gads Forlag.

Det kulturhistoriske værk handler om de mange stakkels skæbner og deres sidste tid fra fangehul til henrettelse; om mestermanden eller skarpretterens virke, som belyses i alle det grumme håndværks aspekter, og om stedet, hvor det skete: på galgehøj og rettersted.

Niels H. Kragh-Nielsen har brugt flere årtier på at grave sig igennem et kolossalt kildemateriale til henrettelser i hele riget. Det er også baggrunden for bogens sidste del, som primært udgøres af en udtømmende fortegnelse i topografisk orden over samtlige jurisdiktioner og kendte henrettelser i Danmark 1537-1892.

jbl

’Straffet på livet’ er et digert værk på 612 sider.

’Straffet på livet’ er et digert værk på 612 sider.

Publiceret 14 June 2018 18:00

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV