Den 32-årige lærerstuderende Malthe Johan Poulsen er ny folketingskandidat for Socialdemokratiet i Gentofte. Pressefoto

Den 32-årige lærerstuderende Malthe Johan Poulsen er ny folketingskandidat for Socialdemokratiet i Gentofte. Pressefoto

S i Gentofte har valgt ny folketingskandidat

32-årige Malthe Johan Poulsen går til valg på et grønnere Danmark

politik Det politiske Danmark forbereder sig i disse uger og måneder på det næste valg til Folketinget, som senest skal udskrives om et lille år.

Også i Gentofte gør man sig klar. Socialdemokratiets lokale kreds har således netop valgt sin kandidat, hvor man på en ekstraordinær generalforsamling pegede enstemmigt på 32-årige Malthe Johan Poulsen fra Dyssegård.

Malthe Johan Poulsen læser til lærer, og han har derudover cirka 10 års erfaring som omsorgs- og pædagogmedhjælper fra forskellige bosteder, institutioner og skoler med handicappede børn og voksne samt udsatte unge.

"Mine mærkesager er at kæmpe for et grønnere Danmark, for bedre og mere tillidsvækkende forhold for vores offentligt ansatte, for en retfærdig pensionsalder for de nedslidte medborgere, samt for et nyt syn på vores udsatte borgere," udtaler Malthe Johan Poulsen i en pressemeddelelse.

Der er tradition for, at Gentoftes socialdemokrater samarbejder med Gladsaxes kreds om at sikre et medlem af Folketinget. I Gladsaxe er Jeppe Bruus opstillet. I storkredsen er de udfordret af stærke partifæller på Vestegnen som Morten Bødskov og Mathias Tesfaye. jesl

Publiceret 29 June 2018 11:30

SENESTE TV