Filmstriben anbefaler: Fodbold-legende mod alle odds

I disse fodbodgale tider er det helt oplagt at se filmen om en af de største fodbold-ikoner; Pelé

Af
Thomas Kastberg

ansvarlig for Gentofte Hovedbiblioteks filmklub

FILM VM kører for fuld hammer, og forventningerne til Brasiliens landshold er som altid kæmpestore.

Hele fem gange har landet vundet mesterskabet, senest i 2002. Tre af gangene, i 1958, 1962, og 1970 deltog det tyvende århundredes største sportsmand, Edson Arantes do Nascimento, eller blot Pelé.

Filmen 'Pelé: Birth of a legend' starter i 1950 med Brasiliens chokerende nederlag i VM-finalen på hjemmebane mod ærkerivalerne Uruguay. Et nederlag der blev et nationalt traume. Her lover den fodboldgale 9-årige Pelé sin far, at han en dag vil vinde VM med Brasilien. At den fattige Pelé blot otte år senere får ret, er jo fuldstændig vanvittigt.

For hans odds var ikke gode: Vi får et indblik i hans forarmede barndom i Sao Paulo slum. Pele´s forældre knokler for at få mad på bordet. Far Dondinho var et lovende fodbold-talent, men en skade ødelagde dén karriere. I stedet er han nu rengøringsmand på det lokale hospital. Moren skrubber gulv for de rige. Pele ejer ikke engang et par fodboldstøvler - han og vennerne spiller med bare tæer i gaderne hvert et ledigt øjeblik.

Moren mener, han skal satse på skolen og komme ud af slummen ad dén vej, mens hans kærlige far er mere positivt indstillet på fodboldvejen, for han spotter sønnens enestående talent, hans vedholdende fokus og en dedikation, der er langt ud over det sædvanlige.

Ginga-stil

Pelé´s måde at spille fodbold kaldes 'ginga-stil', som er nedarvet gennem generationer fra de sorte slaver, der blev ført til Brasilien af portugiserne.

Og så er han ud over alt det med fodbold, hvilket er langt vigtigere, bare en god dreng! En på alle måder sympatisk fyr. Den daglige racisme han oplever, er blot bump på hans vej. Fodbolden var i Brasilien, og i resten af verden, domineret af hvide spillere.

Drengenes ukuelige sammenhold og uskyldige narrestreger i slummen er en charmerende del ved denne film. Nok var man fattig, men humøret og lysten til leg stor.

En kæmpe kontrast til det dekadente bandeliv blandt børn og unge i Rios De Janeiros gader, der blev portrætteret i filmen City of God. Her var det mere alles kamp mod alle.

Filmen er dog ikke fri for katastrofer. Pelés bedste barndomsven mister livet i et mudderskred, hvilket får Pelé til at miste lysten til fodbold.

Hans store forbillede, hans far, får ham dog på banen igen, og resten er historie. Som 17-årig er Pelé hovedmanden bag Brasiliens VM sejr i 1958. En pragtpræstation der ikke er overgået siden.

Publiceret 04 July 2018 15:30

SENESTE TV