Tid til sommerjazz i Gentofte

Sommerjazzen lokker med lune toner i dagene mellem 6. og 14. juli. Der er jazz for børn, jazz for voksne og jazz af ganske ekstraordinær kaliber overalt i Gentofte

Sommerjazzen swinger i hele Gentofte mellem 6. og 14. juli. Jazzfesten skydes i gang på Bernstorff Slot, og der jazzes på havnefronten i Waterfront, på Sølyst, på Garderhøjfortet, på Charlottenlund Travbane, på Bellevue Teatret og på Gentofte Hovedbibliotek i festivalperioden.

Hos Waterfront kan du lørdag 7. juli opleve Marie Carmen Koppel og Benjamin Koppel klokken 13. Pressefoto

Hos Waterfront kan du lørdag 7. juli opleve Marie Carmen Koppel og Benjamin Koppel klokken 13. Pressefoto

Arrangørerne gør deres yderste for at give tilskuerne en totaloplevelse, så man får jazz og mere end det, når festen åbnes 6. juli på Bernstorff Slot, hvor ottemandsorkestret Uptown serverer dixielandjazz til tilskuerne i den hyggelige gårdhave. Slottet sørger for, at tilskuerne kan få lidt at spise. Jazzen er gratis og man skal ikke bestille bord, blot komme forbi.

På Sølyst er der to-dages Open Air Festival i weekenden 7. og 8. juli. Her kommer Mads Langer og synger. Pressefoto

På Sølyst er der to-dages Open Air Festival i weekenden 7. og 8. juli. Her kommer Mads Langer og synger. Pressefoto

På Sølyst er alle sejl sat til i den eksklusive to-dages Open Air Festival i weekenden 7. og 8. juli: Her er absolutte topnavne som blandt andet Mads Langer, Christina Rosendahl og Sinne Eeg i nye konstellationer med Det Ny Big Band og Danmarks Underholdningsorkester. Som altid er der højt til det kulinariske loft i Sølysts park, hvor du kan nyde alt fra lækker streetfood til skaldyrsbar med østers og søkogte jomfruhummere.

På Sølyst kan du hører Christina Rosendahl synge. Pressefoto

På Sølyst kan du hører Christina Rosendahl synge. Pressefoto

Jazz ved vandet

Waterfront går helt til vandet med en god jazzeftermiddag lørdag 7. juli. Her kan du opleve Marie Carmen Koppel og Benjamin Koppel klokken 13. Kig forbi og slå dig ned på havnefronten - her er jazzen gratis.

Charlottenlund Travbane har linet to gode jazz-dage op. Søndag 8. juli er der børnejazz med Martini's for børn klokken 12.15, og jazz for de voksne klokken 16.30 med Oliver Schou Trio. Man kan hænge ud her hele dagen. Der er streetfood fra boderne, når sulten melder sig, og naturligvis travløb som det passer sig. Oliver Schou Trio går igen på scenen fredag 13. juli klokken 18.30. Bandet hylder gode gamle jazztraditioner og har også helt nye kompositioner med. Huskokken serverer jazzmenu, og hestene løber igen så stærkt, de kan.

Blachman på teateret

Bellevue Teatret slår dørene og taget op for en storslået jazzaften tirsdag 10. juli klokken 20. Her spiller topartisterne Thomas Agergaard, Thomas Blachman, Lennart Ginman og Artur Tuznik og med sig har de en særlig gueststar. Teatret sørger for, at man kan få lækre cocktails til jazzen, og holder vejret, skydes taget på Arne Jacobsens teatersal til side, så du kan nyde sommeraftenen over dig.

Til Sommerjazz synger Sinne Eeg sammen med Det Ny Big Band og Danmarks Underholdningsorkester. Foto: Stephen Freiheit

Til Sommerjazz synger Sinne Eeg sammen med Det Ny Big Band og Danmarks Underholdningsorkester. Foto: Stephen Freiheit

Gentofte Hovedbibliotek lukker årets jazzfest med en hyldest til Miles Davis. Bandet Three Winds Jazz Sixtet genskaber stemningen fra 1950'ernes og 1960'ernes amerikanske jazzscene, og opfører hele Miles Davis' banebrydende album Kind of Blue fra 1958. Det seks mand store band med tre blæsere, klaver, bas og trommer fylder biblioteksrummet med blå toner, og Bjørn Bech vil imellem numrene fortælle om datidens scene og Miles Davis' store indflydelse på jazzhistorien.

Børne-jazz

Jazz er sjovt, frit og fyldt med rim og brøl - helt perfekt til de mindste ører.

"I årets lokale jazzfestival er der tre koncerter, du kan tage dine børn eller børnebørn med til. Søndag 8. juli skal I vælge enten en dag med travløb og et overbevisende jazzshow med Martini's for børn på Charlottenlund Travbane eller tage en tur på Garderhøjfortet, hvor Carl Quist Møller og Thomas Sandberg giver en legende og sjov koncert med rytmer og remser i spandevis. Det starter klokken 12," skriver Gentofte Kommune i en pressemeddelelse.

På Garderhøjfortet giver Carl Quist Møller og Thomas Sandberg en sjov koncert for børn. Foto: Pernille Kaalund

På Garderhøjfortet giver Carl Quist Møller og Thomas Sandberg en sjov koncert for børn. Foto: Pernille Kaalund

Onsdag 11. juli klokken 11 er der Beat & Brøl i dinosaurland, og det er på Gentofte Hovedbibliotek. Tilskuerne kan forvente elektronisk børnejazz og en musikalsk forestilling med dukkerne Beat og Brøl, som sammen med vildmanden Morten rejser tilbage i tiden og besøger de kendte og frygtede dinosaurer. Her er der fri entré.

Overblik

Du kan Få overblik over sommerjazzen på gentofte.dk/sommerjazz. Det er også her, du finder links til billetter og meget mere information om arrangementerne hos arrangørerne.

Du kan også finde en programflyer på blandt andet dit bibliotek. kapp

Publiceret 05 July 2018 13:00

SENESTE TV