DEBAT: Hundeluftning handler også om opdragelse

Af
Mads Winblad

Skovvej 52

Charlottenlund

debat Jeg vil gerne tilslutte mig Krestence Steengaards indlæg i Villabyerne nr. 30 angående hundeluftere, der ikke samler op efter deres hund.

Desværre er det også et spørgsmål om opdragelse af den yngre generation eller aupair-pigerne, der lufter hunde.

Vi bor på Skovvej med vindue ud til vejen fra vores køkken, og vi ser ofte unge hundeluftere, der går med høretelefoner og glor ned i deres mobiltelefon. Det er tydeligt, at de slet ikke ser efter hunden, de lufter

Vi ser ofte, at hunden sætter sig på fortovet lige ude foran vores hus og gør det, den jo en gang skal, hvor hundelufteren slet ikke opdager, at den har efterladt noget.

Så kære hundeejer, først skal du selv lære at samle op, dernæst skal du give instruktioner til dem, du overlader ansvaret til at lufte menneskets bedste ven, din hund, at de skal være opmærksomme og samle op.

Jeg vil lige sige, at der også er mange, der samler op!

PS. Der er desværre også folk, som samler op på fortovet, og når de så kommer ned i Ermelunden, smider de posen i kanten af stien. Det er altså heller ikke okay.

Publiceret 02 August 2018 10:16

SENESTE TV