Grove vittigheder møder Mr. Gray

Fra på torsdag sidder grinene sidder løst på Gentofte Kinos lærred

Af
Signe Haahr Pedersen

Humor fylder i begge af denne uges filmpremierer i Gentofte Kino.

'Don’t Worry, He Won’t Get Far on Foot' hedder den ene, som er baseret på den sande historie om den amerikanske satiretegner John Callahan. Før han finder ud af, at han kan noget med en blyant, har Callahan alhohol som tilværelsens omdrejningspunkt.

Men en voldsom druktur ender i en bilulykke, som gør ham kronisk afhængig af en kørestol. Modvilligt begynder han at gå til nogle AA-møder, hvor han opdager, at hans grove humor går godt på papir.

'Don’t Worry, He Won’t Get Far on Foot' er instrueret af Gus Vant Sant, der blandt andet står bag 'Good Will Hunting' og 'Milk'.

'Don't Worry, He Won't Get Far on Foot' handler om den rigtige satiretegner John Callahan. Foto fra filmen

'Don't Worry, He Won't Get Far on Foot' handler om den rigtige satiretegner John Callahan. Foto fra filmen

Et ganske andet sted i USA har fire kvinder en bogklub. En dag lander den erotiske bestseller '50 Shades of Gray' på bordet, og den læsning får damerne op af lænestolene og ud i verden på jagt efter nye romancer og gammel kærlighed.

'Book Club' er instrueret af Bill Holderman, og i hovedrollerne ses Diane Keaton, Jane Fonda, Candice Bergen og Mary Steenburgen.

Begge film har premiere i Gentofte Kino torsdag 9. august.

Publiceret 07 August 2018 18:00

SENESTE TV