Lokale restauranter deltager i DinnerDays

12.-21. oktober kan man flere steder spise tre retter for 200 kr.

12.-21. oktober vender restaurantfestivalen DinnerDays tilbage med endnu flere restauranter repræsenteret nord for København, hvor man kan spise tre retter for 200 kr.

Blandt de nye spisesteder i Nordsjælland finder man Address og Hellerup Sejlklub i Hellerup, Strandmøllekroen og Bakkens Perle i Klampenborg, Lerbækgaard i Hørsholm og Rungsted Kro ved Rungsted Kyst.

DinnerDays har hidtil været en mindre restaurantfestival i Danmarks største byer med 20-50 restauranter. Denne gang er 82 restauranter repræsenteret.

Udvidelsen af restaurant-festivalen betyder, at der i højere grad findes restauranter og menuer efter enhver smag – valgmulighederne er alt lige fra sirlige gourmetanretninger til menuer med klassikeren bøf bearnaise til hovedret eller mere eksotisk inspirerede menuer, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Bag DinnerDays står restaurantsitet DinnerBooking.com.

Billetsalget til efterårsferie-ugens madoplevelser åbnede 5. september på DinnerDays.com.

jesl

Publiceret 14 September 2018 13:14

SENESTE TV