Kom til foredrag om ondskaben

Samtale i Skovshoved 10. oktober

Med udgangspunkt i sin bog 'Fri os fra det onde' samtaler sognepræst og forfatter Sørine Gotfredsen med sognepræst Helle Møller Jensen i Skovshoved Kirke onsdag 10. oktober kl. 19.30.

De vil tale om, hvordan det onde skal genopdages, for at man for alvor kan forstå, hvad godhed og frihed er - og hvad et menneske er.

"Ethvert menneske erfarer, at der findes andet end gode kræfter i verden og i én selv, men vi har svært ved at tale om det. Det er en mangel, og med inspiration fra både teologien, Martin Luther, litteratur, debat og virkelighedens grusomhed skal vi prøve at forstå, hvad det betyder for vores menneskesyn at forholde sig til ondskab," lyder det i oplægget.

jesl

Publiceret 08 October 2018 15:23

SENESTE TV