Biblioteket anbefaler: Ida Jessens prisbelønnede fortsættelse

Af
Therese West Boardman

bibliotekar og litteraturformidler

Gentofte Hovedbibliotek

bøger ”Det, hvorom man ikke kan tale, om det må man tie,” lyder det ifølge filosoffen Wittgenstein. Det omskriver Ida Jessen i sin nye roman 'Telefon' ved at sige: ”Det, man ikke kan tie om, om det må man tale.”

'Telefon' er en selvstændig fortsættelse af Ida Jessens prisbelønnede Hvium-bøger, der består af 'Den der lyver' (2001), 'Det første jeg tænker på' (2006) og 'Børnene' (2009). Alle tre bøger skildrer forskellige, forbundne skæbner i den fiktive Limfjordsby Hvium.

Handlingen i 'Telefon' er rykket fra Hvium til København. Læserne møder igen Lisa fra 'Det første jeg tænker på', som dengang mistede sin syvårige søn, da han blev kørt ihjel af en flugtbilist.

Der er nu gået 15 år, og Lisa arbejder som frivillig i en telefontjeneste, hvor hun tager imod opkald fra mange ensomme og desperate mennesker. Et af opkaldene fanger hendes opmærksomhed i særlig grad, da det viser sig at være Manne - den unge pige, som tog sig af Lisas børn i Hvium, og som var involveret i sønnens død.

Dengang forsøgte Lisa forgæves at finde tilgivelse, både i forhold til Manne og ikke mindst til sig selv. Nu 15 år senere byder muligheden sig endelig for forsoning og forløsning. Det, de to kvinder aldrig fik sat ord på dengang, bliver der sat ord på nu. Og ordene har tydeligvis en helende effekt - ikke mindst på Lisa, som bærer på den ubærlige byrde, det er at miste sit barn.

Hun får naturligvis revet op i såret, men får også mulighed for at sætte ord på de følelser, hun har båret rundt på i alle de år. Hun kan ikke længere tie - og det man ikke kan tie om, om det må man tale.

Det er som bekendt ikke kun vigtigt at tale, men også at lytte. Lisa er en meget opmærksom lytter som frivillig på telefontjenesten:

”Man kunne høre på stemmerne, om folk smilede eller lå ned. Man kunne høre, om de var på piller, om de gik omkring eller sad i en kørestol. Man kunne høre, om de havde lukkede øjne. Lisa lyttede efter dem, som hun lyttede efter regnen eller stilheden.”

Ida Jessen har med 'Telefon' skrevet en både rørende og gribende roman. Ikke mindst fordi hun sætter fokus på noget almenmenneskeligt, på det ensomme og sårbare menneske.

Som frivillig taler Lisa i telefon med de udsatte, forvildede og fortabte sjæle. Måske er hun selv en fortabt sjæl. Men i samtalen er der håb at hente. Som Ida Jessen siger i et interview i Weekendavisen:

”Jeg tror virkelig på samtalen, og det er også det, 'Telefon' viser - det nytter noget at ville tale med hinanden. Det er, som om vi tit tror, at det ikke nytter noget, og at der er så mange misforståelser. Ja, men misforståelserne kan man også få opklaret.”

Ida Jessen, født 1964, debuterede i 1989. Hun har modtaget mange priser for sit forfatterskab, bl.a. Søren Gyldendal Prisen i 2009. I 2010 fik hun De Gyldne Laurbær for romanen 'Børnene', som ligeledes var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris.

For 'En ny tid' fik hun Blixenprisen og DR Romanprisen, og i 2018 modtog hun Kritikerprisen for 'Doktor Bagges anagrammer'. Ida Jessen er medlem af Det Danske Akademi.

Publiceret 11 October 2018 08:30

SENESTE TV