Pladsformidler Claus ved en af Gentofte Genbrugsstations spændende containere, man dykker ned i og fortæller om ved rundvisningerne i efterårsferien. Pressefoto

Pladsformidler Claus ved en af Gentofte Genbrugsstations spændende containere, man dykker ned i og fortæller om ved rundvisningerne i efterårsferien. Pressefoto

Familietur i containerne

Genbrugsstationen tilbyder omvisninger i ferien

arrangementer I anledning af børnenes efterårsferie åbner Gentofte Genbrugsstation på Ørnegårdsvej 15 for familieomvisning.

Hele familien vil blive inviteret med på et dyk ned i containerne, hvor der kan gemme sig alt fra toiletter til bildæk.

Man vil høre om de forskellige typer af affald, og hvordan det meste kan genanvendes.

Sammen kan familien få et indtryk af, hvorfor kommunen arbejder med bæredygtighed, og hvordan både voksne og børn selv kan hjælpe til, så mest muligt affald kan genanvendes.

Tæt på maskinerne

Affaldssortering, bæredygtighed og genbrug handler meget om maskiner. Store maskiner! Familierne er inviteret helt tæt på maskinerne under familieomvisningerne og kan opleve 'rendegraveren', 'rullemarie' og en ukrudtsbrænder med laserlys.

Genbrugsstationen serverer kaffe og saftevand, og har man taget madpakke med, kan man spise den i et lunt lokale.

Omvisningerne foregår mandag 15. oktober til og med fredag 19. oktober kl. 11-12.30 og er gratis.

Skulle man have lyst til at donere et beløb i forbindelse med omvisningen, går dette ubeskåret til Unicefs arbejde for børn i Østgrønland.

jesl

Publiceret 13 October 2018 11:00

SENESTE TV