De besøgende på Garderhøjfortet i efterårsferien udstyres med en soldaterbog, som giver dem mulighed for at prøve kræfter med forskellige opgaver som sanitetssoldater. Pressefoto

De besøgende på Garderhøjfortet i efterårsferien udstyres med en soldaterbog, som giver dem mulighed for at prøve kræfter med forskellige opgaver som sanitetssoldater. Pressefoto

Efterårsferie: Militær førstehjælp på fortet

I efterårsferien kan man på Garderhøjfortet blive en del af sanitetstjenesten og blandt andet operere kugler ud af et ben

aktiviteter Garderhøjfortet har gjort noget ekstra ud af efterårsferien, hvor man har åbent 13.-21. oktober kl. 10.30-16, og byder de besøgende velkommen med både en ny særudstilling og med nye aktiviteter til børn og barnlige sjæle.

Gæsterne udstyres med en soldaterbog, som giver dem mulighed for at prøve kræfter med forskellige opgaver som sanitetssoldater - bl.a. at skulle operere kugler ud af en soldats ben, klare sig igennem forhindringsbanen med en båre eller lære mere om sårpleje og stabilt sideleje.

I fortets nye særudstilling om sanitetstjenesten 1848-1920 kan man besøge en opstillet operationsstue anno 1864 med tilhørende amputationssave. Pressefoto

I fortets nye særudstilling om sanitetstjenesten 1848-1920 kan man besøge en opstillet operationsstue anno 1864 med tilhørende amputationssave. Pressefoto

Den nye soldaterbog er lavet i forbindelse med fortets nye særudstilling om sanitetstjenesten 1848-1920, hvor den besøgende kan se en opstillet operationsstue anno 1864 og de forskellige tilhørende instrumenter som f.eks. amputationssave, kraniebor eller hammer og mejsel, der let kan sætte fantasien i gang.

Læg en forbinding

I udstillingen findes også et originalt trekantstørklæde fra 1873, som blev opfundet af Friedrich von Esmarch og muliggjorde at bruge ét stykke forbinding til næsten alle typer af skader.

Esmarch valgte også at tegne alle mulighederne på selve forbindingen, så selv de mest uerfarne soldater kunne lægge en brugbar forbinding - en opgave som også kan afprøves i Garderhøjfortets nye soldaterbog.

Resten af Garderhøjfortets interaktive udstilling viser soldaterlivet anno 1914, men til forskel fra den gang, så er der nu dejligt lunt og tørt på fortet.

Drej den tunge kanon

Selv om det er mange år siden, der boede soldater på fortet, er der mange ting, som stadig kan ses og virker den dag i dag - blandt andet den 100 ton tunge To-Kanon, som gæsterne på fortet kan prøve at dreje rundt med rå muskelkraft.

Garderhøj Fortet

Garderhøj Fortet

Der vil være familievenlige rundvisninger i det store kanontårn løbende hver dag, og hver dag kl. 12 kan man komme på en lang rundvisning i hele fortet.

Entré 60 kr. for voksne og 35 kr. for børn. jesl

Publiceret 14 October 2018 10:00

SENESTE TV