Stjernenavne som Jeff Bridges og Chris Hemsworth spiller med i ugens premierefilm.

Stjernenavne som Jeff Bridges og Chris Hemsworth spiller med i ugens premierefilm.

KINO: Dystre hemmeligheder på hotel El Royale

Gentofte Kino viser stjernespækket thriller fra 18. oktober

'Bad Times at the El Royale' denne uges premierefilm i Gentofte Kino med Danmarkspremiere 8. oktober. Filmen er skrevet og instrueret af Drew Goddard og er en original, rå og mørk mystery-thriller.

'Bad Times at the El Royale' byder på et stjernespækket cast og har en amoralsk og sjov tone, der leder tankerne hen på perler som Pulp Fiction, No Country for Old Men og L.A. Confidential.

I filmen mødes syv fremmede, med hver deres dystre hemmelighed, ved et tilfælde på hotellet El Royale på grænsen mellem Californien og Nevada i 1960’ernes USA.

I løbet af en skæbnesvanger nat får de alle en sidste chance for tilgivelse… før helvede bryder løs.

Blandt navnene på rollelisten er Jeff Bridges i rollen som præsten Daniel Flynn, der med sine syv Oscar-nomineringer er en af Hollywoods mest prominente og anerkendte skuespillere.

Chris Hemsworth i rollen som sektlederen Billy Lee er til gengæld en af Hollywoods mest efterspurgte skuespillere lige nu. Han har spillet med i flere Marvel-film, senest spillede han Thor i 'Avengers: Infinity War', der slog alle rekorder med en global indtjening på 630 mio. dollar i åbningsweekenden. jesl

Publiceret 16 October 2018 13:47

SENESTE TV