Foredrag: H.C. Andersen giver mod til at gå løs på livet

Når man nævner navnet H. C. Andersen, er det første, man tænker på måske 'Fyrtøjet', 'Kejserens nye Klæder' eller 'Prinsessen på Ærten'. Man tænker måske knap så meget, at den verdensberømte forfatter skulle være i stand til at give rigtig meget livsglæde og mod til at gå løs på livet.

Men ud af den kejtede H. C. Andersens digtning som helhed er der særdeles meget positivt at hente, som i høj grad kan sprede lys og lette vores andres dagligdag. Det er i hvert fald budskabet fra forfatter og tidligere sognepræst Kaj Mogensen, Thy. Han har skrevet doktordisputats om vores store landsmand og har udgivet en bog om denne 'Livet – det dejligste eventyr'.

Kaj Mogensen kommer til Hellerup tirsdag 6. november kl. 19 til Sankt Lukas Stiftelsen, hvor han med baggrund i eksempler fra både H. C. Andersens eventyr, romaner og digte fortæller, hvordan hans forfatterskab – også ud fra digterens kristne tro – kan give både livsmod og glæde til nutidsmennesker i hverdagen.

Foredraget koster 70 kr., hvilket inkluderer et glas vin og noget godt i pausen. Alle er velkomne. Indgang ad portbygningen på hjørnet af Tuborgvej og Bernstorffsvej.

jesl

Publiceret 03 November 2018 08:34

SENESTE TV