En aften med chilensk forfatter og nobelprismodtager

Biblioteket fokuser på Pablo Neruda og filmen om postbuddet Mario

Gentofte Hovedbibliotek dedikerer en aften til den chilenske forfatter og nobelpristager Pablo Neruda og filmen om postbuddet Mario. Det foregår tirsdag 13. november fra 17-19.30.

Litteraturkonsulent Signe Pallisgaard holder et kort, introducerende oplæg om forfatteren, og bagefter ser deltagerne filmen, hvor Mario bliver Nerudas ven på en primitiv italiensk ø, hvor digteren er i eksil i begyndelsen af 50'erne.

Gennem venskabet lærer de begge nye sider af livet at kende. Mario lærer at elske og bruge sproget – ikke mindst til at kurtisere sin elskede Beatrice med.

Skuespilleren Massimo Troisi fik sin sidste rolle i Michael Radfords film, da han døde kort efter indspilningerne.

Digter og politiker

Pablo Neruda var en chilensk digter, diplomat og politiker. I 1971 vandt han Nobelprisen i litteratur. Han anses for at være en af de vigtigste latinamerikanske digtere i det 20. århundrede.

-vik

Publiceret 09 November 2018 09:30

SENESTE TV