Ugens læser: 'Mænd der hader kvinder' er dårligt skrevet

Musiker Kristoffer Rosing-Schow er ugens læser

Kristoffer Rosing-Schow, 47 år, Musiker

Hvilken roman har du sidst læst?

"Jeg har sidst læst det 4. bind af 'De gode viljer' som hedder 'Eros i Paris’' - af Jules Romains. Så mangler jeg bare 23 bind."

Hvem er din favoritforfatter?

"Det er James Joyce og Harald Voetmann."

Hvad er din favoritgenre?

"Jeg kan lide det hele, hvis sproget er godt."

Har du nogensinde opgivet en bog?

"Jeg har opgivet mange bøger af forskellige årsager, fx. 'Mænd der hader kvinder' - fordi den var dårligt skrevet og 'Ulysses', fordi jeg ikke havde nok krudt i pistolen på det tidspunkt."

Hvilken bog vil du anbefale andre læsere?

"Jeg vil anbefale 'Ulysses' af Joyce, fordi den - efter jeg tog den op igen - er blevet ved med at give. Det er ikke en bog, man læser i sengen, hellere ved et bord med en åben Google foran sig, men den er virkelig sjov og sød og kringlet. Der er stof til mange gennemlæsninger."

Publiceret 30 November 2018 09:30

SENESTE TV