Fra venstre er det Johanne Højlund, Philippa Cold, Krisztina Vas Nørbæk, Per Jellum og Fritjof Fuglesang. Foto: Adam Grandjean

Fra venstre er det Johanne Højlund, Philippa Cold, Krisztina Vas Nørbæk, Per Jellum og Fritjof Fuglesang. Foto: Adam Grandjean

Anmeldelse: Händels Messias - 'Halleluja' i Messiaskirken

Fejende, flot og festlig opførelse af det store oratorium, skriver vor anmelder, der kvitterer med fire stjerner

Af
Adam Grandjean

Den tysk-engelske barokkomponist Georg Friedrich Händel (1685-1759) var en på alle måder stor mand såvel fysisk som åndeligt. Han komponerede både operaer, orkestersuiter og oratorier, blev britisk statsborger, og tilbragte det meste af sit liv i London.

Den 13. april 1737 indtræder en voldsom begivenhed i Händels liv: Han rammes som 52-årig af en voldsom hjerneblødning, der slår ham halvt ihjel og lammer hans højre side.

Skaberkraften, evnen til at notere og komponere er væk. Han årelades, men opgives af Doctor Jenkins i Fleet Street. I fire måneder kæmper Händel indædt for livet, bl.a. ved under et lægeordineret kurophold i Aachen at tilbringe ni timer hver dag i varmt vand til lægernes store skræk og bekymring. Kan hjertet mon holde til det?

Med en enorm viljestyrke lykkes det den store mand mirakuløst at genvinde førligheden og evnen til atter at kunne skrive og komponere.

Opstandelse

Selvom Händel har succes med sine operaer og oratorier, er tiderne ham imod, og han plages af stor gæld, mismod og melankoli. For at undgå kreditorerne, forlader han kun huset i Brook Street 25 om natten.

Allerede i 1740 føler han sig slået tilbage, og tvivlen om Guds eksistens og inspiration nager ham. Den 17. august 1741 er en lummervarm dag i London. Händel pruster og sveder og kan ikke sove. Pludselig opdager han i sit værelse en pakke på bordet. Den er fra hans digterven Charles Jennens, som havde skrevet teksten til oratoriet 'Saul'.

Modvilligt åbner Händel pakken og læser indledningsordene 'Comfort ye' – vær fortrøstningsfuld. Ordene virker nærmest hypnotisk på ham. 'And he shall purify' – han skal rense dig.

Inspirationen og musikken vælder frem i ham, og de næste tre uger, nærmest uden at spise eller sove, skaber han frenetisk sit mesterværk 'Messias', der slutter med det berømte Halleluja-kor og Amen-fugaen.

Ved førsteopførelsen i Dublin den 13. april 1742 for 600 mennesker beslutter Händel, at 500 pund fra denne og alle senere opførelser skal doneres til de syge på hospitalerne og fangerne i fængslerne. Indtil han læser Jennens tekst er Händel ikke specielt troende, men nu gennemsyres hans værk af taknemmelighed til Gud for hans kreative opstandelse.

Langfredag den 13. april 1759 er Händel blind, syg og afkræftet. Han ønsker at dø netop på datoen for opførelsen af 'Messias' 17 år tidligere. På den dag, da han var opstået, ville han dø for at have vished for at opstå til et evigt liv. Dagen derpå fik han fred.

'Messias' i Messiaskirken

Selvom Händels 'Messias' ikke er noget decideret juleværk, er der jo tradition for at opføre det tredelte oratorium i julen.

Dette skete også søndag den 2. december i Messiaskirken. Under myndig ledelse af kirkens organist og kantor, Krisztina Vas Nørbæk, opførtes værket med stor entusiasme af Messiaskirkens store 50 mands/kvindes koncertkor akkompagneret af medlemmer af DR Symfoniorkester, koncertmester Emily Fowler og solisterne Philippa Cold, sopran, Johanne Højlund, mezzo/alt, Per Jellum, tenor og Fritjof Fuglesang, baryton.

At turde gå ombord i dette kæmpe værk kræver bestemt sin kvinde, og trods dirigentens spinkle skikkelse var der store armbevægelser og ingen slinger i taktstokken. Koret sang smukt af hjertens lyst, omend ikke til Guds ære, så i hvert fald til den næsten fulde kirkes oplagte publikums.

Mandskoret syntes præget af lidt ældre stemmer, og kvindekoret kunne godt trænge til lidt ilt i form af yngre, lyse stemmer. Det er vist ikke nemt at tiltrække unge selv til et velrenommeret amatørkor. I det udleverede program efterspørges der faktisk nye gode sangere til Koncertkoret.

Solisterne sang smukt med indlevelse, kraftfuldt og distinkt. Stor ros til dem. Baryton Fritjof Fuglesang er absolut lovende. Men: Hvor blev bassen af? Synd vi ikke kan genopstande Philippa Colds berømte far Ulrik. Han ville have givet bas-recitativet den fornødne tyngde.

Summa summarum: En glædelig eftermiddag.

Publiceret 11 December 2018 13:00

SENESTE TV