I denne uge anbefaler Filmstriben 'The Way Way Back' af Nat Faxon og Jim Rash. Foto: Filmstriben

I denne uge anbefaler Filmstriben 'The Way Way Back' af Nat Faxon og Jim Rash. Foto: Filmstriben

Filmstriben anbefaler: Både voksne og børn kæmper med at finde fodfæste i verden

Af
Af bibliotekar Dina Lemming Pedersen

Gentofte Bibliotekerne

Der er film, der gør dig helt blød og varm indeni, og som får dig til at smile i timevis. 'The Way Way Back' af Nat Faxon og Jim Rash er sådan en perle. Det er en meget fin og rørende coming of age film, hvor det rette voksne menneske er på det rette sted for en usikker teenager, der har brug for et skud selvværd.

Titlen refererer til det såkaldte ‘way back seat’, som var et udtryk, man brugte om det bageste, ofte skjulte sæde, ved bagagen i en stationcar. Det er på dette sæde, at vi i åbningsscenen møder Duncan.

Han er 14 år og på vej på sommerferie ved stranden med sin mor, morens nye kæreste og dennes datter på omkring 16. Nu skal de virkelig rystes sammen som familie. Mens moren sover, og stedsøsteren har ørerne fulde af musik, spørger stedfaren Duncan:

“Hvis du skulle give dig selv en karakter fra 1 til 10, hvad ville det så være?”

Drengen er usikker, prøver at undvige, men stedfaren forlanger et svar. Duncan ender med at hviske et forsigtigt: “6?”

Stedfaren grunder lidt bag rattet, inden han siger:

"Hmmm, jeg ville nok nærmere kalde dig en 3'er".

Jim Rash har udtalt, at den scene er selvoplevet, ord for ord, under en tur fra North Carolina, hvor han voksede op, til familiens ferie i Michigan" (i Politiken 18. juli .2013)

Ny ven bliver vendepunkt

Duncan ved ikke rigtig, hvad han skal gøre af sig selv i sommerlandet. Stedsøsteren gider ikke have ham på slæb, nabo-drengen er for lille, og moren og stedfaren har travlt med at have (larmende) gæster.

Tilfældigt ender han i det lokale vandland, The Water Wizz, hvor han løber ind i den selvsikre, humørfyldte Owen, der nok er voksen på papiret, men som insisterer på at gøre livet til en leg. At møde Owen bliver et vendepunkt for Duncan, der langsomt finder ud af, hvem han (også) er.

Filmen illustrerer med humor og alvor, hvordan både børn, unge og voksne kæmper med at finde fodfæste i verden, og rollelisten er eminent.

Steve Carell er castet mod sin type og gør Trent til en ægte skurk i familiefarklæder. Duncans både usikre og stærke mor bliver spillet af Toni Colette, der kæmper med at finde hoved og hale i sommerferiemiljøet, hvor alle de mennesker, de hænger ud med, er hendes nye kærestes gamle venner. Desuden bliver filmen båret af Sam Rockwell som charmerende, speedsnakkende vandlandsbestyrer og Allison Janney som snaldret nabo med borderlinetendenser. Men særligt Liam James som Duncan imponerer med den 14-åriges kejtethed og sødme.

"Tro mig, jeg kender mange, der misunder os den rollebesætning," har Nat Faxon sagt.

"Vi havde så få penge at filme for og dermed så lidt tid at gøre det i, at de mødte på job første dag, forberedt til tænderne, og der var ikke en scene, der tog mere end tre-fire forsøg, før den var i kassen. Men det var en kunst at få lokket dem om bord. Det foregik lidt efter samme princip som visse ambitiøse middagsselskaber, hvor du fupper nogen til at tro, at nogen andre er med, så de siger ja, og så kan du lokke de andre med ham eller hende". (Politiken 18. juli .2013)

Filmet i badeland

Tro mod filmens stærkt begrænsede budget filmede de 'The Way Way Back' i et faktisk badeland, The Water Whiz, oven i købet et lille familieejet sted, der havde åbent hver dag, og som filmholdet ikke havde økonomi til at lukke kortvarigt.

Så der var masser af vandpjaskende tilskuere til optagelserne, og den tid, de sparede under optagelserne, brugte de til gengæld i klipperummet bagefter på at fjerne al den direkte forstyrrende larm.

Publiceret 12 January 2019 09:13

SENESTE TV