Filmen 'Fægteren' er en barsk og vigtig historie om at leve på flugt og om at vælge noget andet end frygten. Pressefoto

Filmen 'Fægteren' er en barsk og vigtig historie om at leve på flugt og om at vælge noget andet end frygten. Pressefoto

Filmstriben anbefaler: "Er fægtning en sport for arbejderklasssen?"

Af
Bibliotekar Dina Lemming Pedersen

Gentofte Hovedbibliotek

film "Er fægtning en sport for arbejderklassen?" Dette spørgsmål bliver stillet i filmen 'Fægteren', der er inspireret af den sande historie om Estlands legendariske mesterfægter Endel Nelis. Han grundlagde et fægteakademi, som fostrede flere fægtere i verdensklasse.

Vi befinder os i den lille by Haapsalu i Estland i starten af 50'erne. Estland blev besat af Sovjetunionen i 1940, af Tyskland i 1944 og så igen af Sovjetunionen i 1944.

"Besættelserne og krigen betød store materielle og menneskelige tab; befolkningen blev reduceret med ca. 1/4. Det lykkedes ca. 70.000 at flygte til Vesten. Mange fortsatte modstandskampen i skovene, hvor den først blev nedkæmpet i 1950'erne. For at gennemtvinge landbrugets kollektivisering deporteredes titusinder af mennesker i marts 1949 til Sibirien, hvoraf 4/5 var kvinder og børn. Først efter Stalins død i 1953 fik de overlevende lov til at vende tilbage," står der i Den Store Danske.

Veritabel klapjagt

'Fægteren' foregår altså i slutningen af Stalintiden, hvor der foregik en veritabel klapjagt på politiske dissidenter og folk, der under krigen havde været (tvunget) på tysk side.

En ung mand ankommer til den lokale skole med det upoetiske navn Mellemskole 2. Hans navn er Endel Nelis, tidligere fægtemester og ny idrætslærer.

Han er usikker på, hvordan han skal tackle børnene, der hungrer efter noget at tage sig til i den grå og triste hverdag, og man fornemmer, at det ikke er helt frivilligt, at han er endt i Haapsalu. Også selvom han over for rektor bedyrer, at han holder mest af små byer.

Endel forsøger at stable en skiklub på benene, men den afvisende rektor har glemt at oplyse Endel om, at det lokale militær tager skiene, når de skal bruge dem. Endel spørger, hvordan han skal drive en sportsklub uden udstyr? Rektoren svarer tørt: "Det ved jeg da virkelig ikke. Det er dig, der har en uddannelse fra Leningrad - ikke mig."

Endel beslutter sig for at lave fægtetræning om lørdagen og møder til sin forbavselse op til en proppet gymnastiksal med børn i alle aldre. Han og børnene må ud at finde grene, der kan bruges til træningen. Meget mod ledelsens vilje bakker forældrene op om den nye lærer og fægtetræningen, men det er ikke heldigt at gøre sig så bemærket på denne tid.

Frosne og frygtsomme

Der bliver ikke talt meget i 'Fægteren', så der er masser af tid til at studere de frosne, frygtsomme og ind i mellem håbefulde ansigtsudtryk hos Endel, hans elever og hos Haapsalus øvrige indbyggere.

Måske mangler der et par mellemregninger i Endels udvikling fra indelukket lærer til faderfigur, og måske bliver eleverne lidt for hurtigt lidt for dygtige til at fægte, men man bærer over med det.

Det er en barsk og vigtig historie om at leve på flugt og om at vælge noget andet end frygten.

'Fægteren' (2015)

af Klaus Härö

Et estisk/finsk/tysk film-samarbejde

Nomineret til en Golden Globe i kategorien ”Bedste udenlandske film” i 2016.

Publiceret 31 January 2019 10:00