Glasurbetvingeren Axel Salto kender sin metier til perfektion.

Glasurbetvingeren Axel Salto kender sin metier til perfektion.

Anmeldelse: Glasurens og formens mester indtager Øregaard Museum

Axel Salto magtede stort set det hele: Maleri, tryk, litteratur, smykker, papir og keramik. Øregaard Museum favner hans oeuvre på formidabel vis i 130-året for mesterens fødsel

Af
Adam Grandjean

******

"Glæden ved at finde den smukke Ting (strandbreddens riflede muslingeskal) forpligter til at give Fundet tilbage i en Skaals Form. Større Tilfredsstillelse kan ikke tænkes end at gøre et godt Øjeblik evigt; så fornemmer man en rimelig sammenhæng mellem Tingene og glæder sig over Livet."

Sådan taler en mand, en romantiker, mystiker, en filosofisk natur, en kender af kunstens og skabelsesprocessens essens og DNA. En kunstner, der fokuserer på ”det brændende nu”. Sæt en grat i skærven, en knop, en potent tentakel i leret og fyld den med fed, flydende glasur: Sung, Caladon, Solfatara, Blåmusling. Den løber, fortætter sig, fortynder sig, gløder, forvandler farve og gør slutresultatet efter 1340° i ovnen til et mysterium. Det hele flyder og stivner, og det er netop meningen.

Glasurbetvingeren Axel Salto kendte sin metier til perfektion. Overraskende nok var Axel Salto (1889-1961) i udgangspunktet slet ikke keramiker. Faktisk vidste han intet om keramik (bortset fra, at han samlede på farvede potteskår barndommen igennem: ”Mens de andre drenge gik og tævede hinanden…”).

Salto tog afgang fra Kunstakademiet i København i 1914 og udførte værker med titler som, 'Landskab fra Christiansø' (1914), 'Chr. IV i slaget ved Lutter am Barenberg' (1918) og 'Landskab fra Cagnes' (1926). Salto var med til at introducere det modernistiske maleri i Danmark gennem etableringen og egenfinansieringen af kunsttidsskriftet 'Klingen' 1917-20. Året efter blev tidsskriftet omdannet til kunstnersammenslutningen 'De fire' (Salto, Vilhelm Lundstrøm, Svend Johansen og Karl Larsen), der sammen tog ophold i Sydfrankrig. Men så skete der noget helt andet.

Bing & Grøndahl

Porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl havde brug for kunstnerisk fornyelse og lokkede Salto til at bidrage med fremstilling af kunstnerisk nyt emaljeporcelæn (Mingporcelæn) til afløsning for det tidligere naturalistiske underglasurporcelæn. Målet var Verdensudstillingen i Paris i 1925. Salto kaldte det et ”Feinschmeckerindfald”, og projektet døde ud. I stedet rettede Salto interessen mod stentøjets muligheder.

Fra maj 1929 arbejdede Salto med stentøjet ved Kunstakademiets gasovn på Frederiksberg, og manden, der mestrede teknikken, hed Carl Hallier. Han havde erfaring fra Den kongelige Porcelainsfabrik, og sammen udviklede de nye glasur- og brændingsteknikker på basis af Saltos modeller.

En overgang arbejdede Salto sammen med den ustyrlige keramiker Bode Willumsen (søn af maleren), og i en årrække havde han et frugtbart samarbejde med kemiingeniøren Nathalie Krebs på hendes værksted i Islemark ved Husum (Saxbo).

Den satan til vase

Basen for Saltos keramikproduktion på over 3.000 unikaværker, bliver dog Den kongelige Porcelainsfabrik i Smallegade på Frederiksberg. Salto kalder det for ”det lille Hexekøkken af et Stentøjsværksted”. I et tæt og uegennyttigt samarbejde med fabrikkens dygtige håndværkere udvikler Salto den velkendte stiltransformation i stentøjet fra den ”riflede” til ”den knoppede” til ”den spirende” stil.

Naturen er hovedinspirationen. Udstillingen viser blandt andet malerier af ananas og palmer, men også majskolben, bladranken og søpindsvinet har manifesteret sig i keramikken.

”Den spirende stil” betegner Salto selv som den ”dæmoniske”, paradoksalt nok ment både positivt og negativt – ”den satan til vase”. Hvilken han hentyder til, kan den besøgende jo selv definere.

Et imponerende udpluk af Saltos keramik har fundet vej til Øregaard - dels museumslån, dels private lån fra lokalområdet. Og så er der jo alt det andet.

Multitalentet

Salto taler om, at kunstnerens rolle er at give ”den tingene iboende kraft ” et konkret udtryk. Det mantra forfølger kunstneren på mange måder. Derfor kan den smukke udstilling på Øregaard på ypperlig vis levendegøre Saltos kunstneriske bogudgivelser, hans taktile tekstilbaner, hans (bog)papirer (udgav 25 forskellige typer og farver), hans malerier, skitser og Chamieux-træsnit.

Den smukke udstilling på Øregaard levendgør på ypperlig vis Saltos kunstneriske karruere bl.a. hans taktile tekstilbaner.

Den smukke udstilling på Øregaard levendgør på ypperlig vis Saltos kunstneriske karruere bl.a. hans taktile tekstilbaner.

Sidst men ikke mindst Saltos repræsentation af myten om ynglingen Aktæon, som belurer Diana i badet, og som straf forvandles til en hjort, som hans hunde derefter sønderriver. Så kan han lære det, #metoo. Mytens ekspressionistiske værdi, som keramikeren Jais Nielsen også beskæftiger sig med, inspirerer Salto og bidrager til udstillingens dramaturgi.

”Salto Stentøjsmesteren” på Øregaard er en spændende, æstetisk og mangefacetteret udstilling, der nok er en udflugt værd.

Udstillingen kan ses frem til den 23. juni 2019.

Publiceret 19 February 2019 14:19

SENESTE TV