I Dan Turèlls ånd har Oliver Stilling udforsket mediernes muligheder, lyder begrundelsen for prisen. Foto: Daniel Hjorth

I Dan Turèlls ånd har Oliver Stilling udforsket mediernes muligheder, lyder begrundelsen for prisen. Foto: Daniel Hjorth FREELANCE

Dan Turèll Medaljen går til en journalist, der udforsker mediernes muligheder

Journalist og chefredaktør på Føljeton, Oliver Stilling, modtager hæder på Dan Turèlls fødselsdag

Traditionen tro uddeles Dan Turèll Medaljen på Dan Turèlls fødselsdag tirsdag 19. marts. Uddelingen finder sted på Dan Turèll Samlingen, Vangede Bibliotek kl. 15, og i år er modtageren journalisten Oliver Stilling.

Dan Turèll Medaljen er til en person, der i sit kunstneriske virke korresponderer med Dan Turèlls værk og ånd. Den uddeles af Dan Turèll Selskabet, der består af forfatter Lars Movin, digter Asger Schnack og bibliotekar Peter Strøm.

Oliver Stilling er journalist og chefredaktør på nyhedsmagasinet Føljeton, som han var med til at stifte i 2015. Tidligere har han været redaktør på Ud & Se, Danmarks Radio og Politiken og har gennem de seneste 20 år skrevet for en række aviser og magasiner. Han er desuden vært på Radio24syv og forfatter til bogen 'Mig og Nelson', et selvoplevet roadtrip med en baby.

"Når Oliver Stilling modtager Dan Turèll Medaljen, er det, fordi han i Dan Turèlls ånd har udforsket - og fortsat vil udforske - mediernes muligheder. Ja, hans liv har været en slags fortsat medie-montage med bid, med kulturel nysgerrighed og med et blik for den svage," lyder det fra Dan Turèll Selskabet.

jesl

Publiceret 17 March 2019 11:00