Historien i filmen er baseret på Peter Turners selvbiografi med samme titel fra 1986, om hans korte, men meget intense kærlighedsforhold til den excentriske og frimodige Gloria Grahame. Foto fra filmen

Historien i filmen er baseret på Peter Turners selvbiografi med samme titel fra 1986, om hans korte, men meget intense kærlighedsforhold til den excentriske og frimodige Gloria Grahame. Foto fra filmen

Filmstriben anbefaler: Film stars don't die in Liverpool

Af
Af Bibliotekar Lisa Stahlhut

Gentofte Hovedbibliotek

'Film stars don't die in Liverpool' med Annette Bening og Jamie Bell er et autentisk kærlighedsdrama, om den amerikanske Hollywood-skuespiller og Oscarvinder, Gloria Grahame (1923-1981) og skuespilleren Peter Turner (f.1952). Historien er baseret på Peter Turners selvbiografi med samme titel fra 1986, om hans korte, men meget intense kærlighedsforhold til den excentriske og frimodige Gloria Grahame.

Historien foregår i årene 1978-1981 og tager sin begyndelse i Liverpool, hvor den aldrende Gloria Grahame får den unge Peter Turner som nabo.

Gloria viser hurtigt interesse for den unge Peter, der i begyndelsen er lidt overvældet af hendes flirtende og direkte facon. De forelsker sig på trods af aldersforskellen mellem dem, noget især Gloria er optaget af.

Da Gloria får en rolle i New York, flytter de dertil sammen, og har en god skøn tid. Hun introducerer ham til byens jetset kredse, hvor Gloria er feteret og Peter står noget i skyggen af hende. Hverdagen rammer pludselig parret. Gloria ændrer sig fra den ene dag til den anden, og bliver pludselig afvisende og nedladende overfor Peter.

Det ender i et stort opgør, hvor hun beder ham om at rejse hjem til England. Da Peter, samtidig med dette, er blevet ringet op hjemmefra, om muligheden for at få en teaterrolle, rejser han modstræbende hjem. Her skilles de to og først senere i filmen, finder man ud af årsagen til hendes kontante afvisning af Peter.

Bening stråler som Gloria

De to mødes dog igen, da Gloria en dag står foran Peters dør i Liverpool. Hun er en skygge af sig selv og Peter finder ud af, at hun er syg af kræft, noget han selv må finde ud af, da Gloria selv fornægter, hvor syg hun egentlig er. De har stadig store følelser for hinanden, og da Gloria ikke vil på hospitalet, bliver hun passet hjemme hos hans forældre, af Peter selv og hans mor (Julie Walters).

Gloria bliver mere og mere syg, og det bliver en for stor belastning for Peters familie og en stor konflikt opstår. Peter må erkende, at der ingen vej er tilbage, og at Gloria snart vil dø. Han må imod hendes ønske kontakte familien i USA.

Flotte skuespilspræstationer af begge hovedrolleindehavere, hvor især Annette Bening stråler i sin rolle som Gloria Grahame. Jamie Bell, spiller også utrolig godt i rollen, som den unge forelskede mand i en ældre kvinde. En skøn lidenskabelig kærlighedshistorie, med en noget trist og rørende slutning. En meget seværdig film, der også giver et meget fint tidsbillede.

Film stars don't die in Liverpool, 2017. Instrueret af Paul McGuigan

Publiceret 24 March 2019 10:36

SENESTE TV