Denne uges læser er forfatteren Carolina Setterwall. Pressefoto

Denne uges læser er forfatteren Carolina Setterwall. Pressefoto

Ugens læser er Carolina Setterwall

Carolina Setterwall, 40 år, forfatter til den autofiktive roman 'Lad os håbe på det bedste' på forlaget Hr. Ferdinand

Hvilken roman har du sidst læst?

"Jeg er halvvejs igennem ’Normale mennesker’ af Sally Rooney, og jeg elsker hendes sprog og de knivskarpe portrætter, hun maler af sine karakterer. Men jeg kommer meget snart til at tage en pause i læsningen for at kaste mig over svenske Rebecka Åhlunds biografiske beretning ’Jag var så rolig at dricka vin med’. Den har jeg længtes efter i næsten et år."

Hvem er din favoritforfatter?

"Jeg har flere. Nogle af favoritterne, der har fulgt mig gennem årene, er Märta Tikkanen, Gun-Britt Sundström, David Sedaris og Bodil Malmsten. Det seneste år har jeg også opdaget Nine Lykke, Vigdis Hjort og Kathrine Nedrejord."

Hvad er din favoritgenre?

"Den skønlitteratur, der skrives lige nu, alternativt autofiktion. Allerhelst skrevet af en kvinde eller fra en kvindes perspektiv. Elementer såsom liv, død, sorg, kærlighed, familie, indre liv (psykologi), moderskab og mennesker, der gennemgår forskellige typer af kriser frister mig ofte til at købe en bog."

Har du nogensinde opgivet en bog?

"Masser af gange. Især bøger, som jeg i teorien burde synes om. Jeg ved meget tidligt om bogen, jeg læser, tiltaler mig - og hvis ikke, så lægger jeg den fra mig. Efter omkring en tredjedel for at være på den sikre side. Alle bøger passer ikke til alle læsere. Personligt er jeg ikke en særlig visuelt orienteret person, så hvis bogen er fyldt med visuelle, detaljerede beskrivelser, kan det ske, at jeg bliver træt. Lyde, dufte, tics og tanker tiltrækker mig generelt mere i beskrivelser af begivenheder."

Hvilken bog vil du anbefale andre læsere?

"Nina Lykkes 'Nej, nej og atter nej', Sigrid Rausings 'Mayhem', David Sedaris 'Calypso' og Vigdis Hjorts 'Arv og Miljø'. Og min egen bog, 'Lad os håbe på det bedste', naturligvis."

Publiceret 24 March 2019 11:31

SENESTE TV