'Race' er en både underholdende og oplysende film, der følger den amerikankse løber Jesse Owens op til OL i Berlin i 1934.

'Race' er en både underholdende og oplysende film, der følger den amerikankse løber Jesse Owens op til OL i Berlin i 1934.

Filmstriben anbefaler: Da Jesse Owens løb fra dem allesammen

Af Dina Lemming Petersen, bibliotekar, Gentofte Hovedbibliotek

Ved de olympiske lege i Berlin i 1936 vandt en sort amerikansk atlet fire guldmedaljer - til Hitlers store fortrydelse. 'Race' er en del af historien om denne unge mand, Jesse Owens, fra Alabama.

Filmens titel spiller selvfølgelig på dobbeltbetydningen af ordet 'race' på engelsk - tilhørsforhold eller kapløb.

Anmelderne er ikke helt enige om, hvorvidt instruktøren slår ned på den mest relevante periode af Owens liv. Hopkins har valgt at fokusere på træningen op til OL i 1936 og på den politiske uro i tiden, både relationen mellem sorte og hvide i USA og udviklingen i Europa med Hitler ved roret i Tyskland.

I USA var der stor uenighed om, hvorvidt landet skulle deltage i OL eller boykotte den for at tage afstand til Nazi-Tyskland.

Da Owens bliver udtaget til at repræsentere USA, bliver han opsøgt af en repræsentant for borgerrettighedsbevægelsen NAACP - National Association for the Advancement of Colored People, der opfordrer ham til at blive hjemme for at sympatisere med Europas undertrykte og fremme den internationale sag for racelighed. Owens er presset i det politiske spil - han vil bare gerne løbe.

Diskrimination af sorte

Filmen fokuserer på forholdet mellem Owens og hans træner, Larry Snyder, og de to skuespillere har et fint samspil. Snyder var en af de få trænere i USA, der tillod sorte atleter at konkurrere, men det er via Owens, at Snyder for alvor får øjnene op for den manglende accept, man som sort amerikaner oplever hver dag.

Owens har udtalt:

"Jeg havde brugt hele mit liv på at betragte, hvordan min far og mor og ældre søskende forsøgte at flygte fra ’Hitlertyper’, først i Alabama og senere i Cleveland. Jeg ønskede bare at løbe så hurtigt som muligt og springe så langt som muligt, så jeg ikke behøvede at se tilbage. Jeg sagde til mig selv, at hvis jeg bare kunne vinde de guldmedaljer, så ville hele verdens ’Hitlertyper’ ikke længere have nogen betydning for mig. Måske ikke for nogen overhovedet. Da jeg kom hjem fra OL i 1936 med mine fire medaljer, stod det dog hurtigt klart, at alle ville klappe mig på ryggen, trykke min hånd eller invitere mig op til deres hotelværelse. Men ingen ville tilbyde mig et job." (The Telegraph, maj 2016)

Owens fik intet lykønskningstelegram fra Det Hvide Hus og ingen invitation til at trykke præsident Roosevelts hånd. Den ære tilkom kun hvide atleter.

Publiceret 13 April 2019 09:17

SENESTE TV