”Som jøde, kunstner og kunsthistoriker har jeg været meget optaget af, at billederne og deres historie ikke måtte gå til grunde,” siger Marianne Nagler.

”Som jøde, kunstner og kunsthistoriker har jeg været meget optaget af, at billederne og deres historie ikke måtte gå til grunde,” siger Marianne Nagler.

Jødernes historie fortalt gennem kunsten: "Jeg har været meget optaget af, at billederne og deres historie ikke måtte gå til grunde"

Kunstner og kunsthistoriker Marianne Nagler fra Ordrup har skrevet en bog om Mosaisk Trossamfunds kunstsamling. I deres motivvalg og ofte handy format, så de var nemme at flytte, fortæller værkerne om jødernes historie og vilkår

Af
Peter Klar

Når kunstner Marianne Miriam Cordosa Nagler (f. 1943) ikke selv skaber malerier i sit atelier i Ordrup, beskæftiger hun sig som kunsthistoriker med andres kunst og de historier, den fortæller.

I sin nye bog ’Noget om 200 års jødisk kunst og kultur’ præsenterer hun kunstsamlingen i Mosaisk Trossamfund i en historisk kontekst.

Således er bogen ikke blot et katalog over de værker, der til dagligt er udstillet i Mosaisk Trossamfunds hus bag Københavns Synagoge i Krystalgade – den er også en fortælling om jødernes tilværelse i Danmark, sådan som den blev foreviget i kunsten fra den danske guldalder i første halvdel af 1800-tallet og frem til i dag.

Blandt de nyere værker omtalt i bogen er værker af Peter Brandes og Tal R, et portræt af Arne Melchior malet af den lokale kunstner Jeppe Eisner og et tredelt maleri fra Marianne Naglers egen hånd.

Mennesker, der har betydet noget

”Som jøde, kunstner og kunsthistoriker har jeg været meget optaget af, at billederne og deres historie ikke måtte gå til grunde, og det har været umådelig interessant at beskæftige sig med denne form for kunst, som udover sine kunstneriske kvaliteter dokumenterer en række mennesker, som har betydet noget i vores samfund,” siger Marianne Nagler.

Oprindeligt er hun uddannet billedkunstner på Kunstakademiet i København som elev af Wilhelm Freddie, og senere er hun uddannet cand.mag. i kunsthistorie på Københavns Universitet.

Hun har gennem årene været repræsenteret på 300 udstillinger, og når hun ikke maler, holder hun foredrag, laver omvisninger og skriver om kunst.

I 1984 udarbejdede hun motivet til det frimærke, der blev udgivet i anledning af 300-års jubilæet for den jødiske menighed i København.

Jøder blev borgere

Samlingen er domineret af portrætter af jødiske personligheder i Danmark.

Birgitte Levisons (1838-1916) maleri af Abraham Alexander Wolff (1801-91), der var overrabbiner i København 1829-1891.

Birgitte Levisons (1838-1916) maleri af Abraham Alexander Wolff (1801-91), der var overrabbiner i København 1829-1891.

Værkerne er typisk skænket af de afbildede selv eller af deres efterkommere.

Den jødiske kunst greb om sig i begyndelsen af 1800-tallet.

”Indtil da havde jøderne så at sige passet sig selv og havde for eksempel egne juridiske regler for arv og ægteskab. Med ’Anordningen af 1814’ og Grundloven fra 1849 blev jøder borgere med samme rettigheder og pligter som andre borgere.”

Ukendt kunstner: Købmand og talmudist Esaias Samuel Levy (1774-1838).

Ukendt kunstner: Købmand og talmudist Esaias Samuel Levy (1774-1838).

”Portrætter er jo som regel bestillingsarbejder, og datidens portrætter viser, hvordan jøder identificerede sig med tilværelsen og omgivelserne, både inden for det jødiske samfund og udadtil mod det danske samfund med forbillede i det almindelige borgerskab,” siger Marianne Nagler.

Handy størrelse

Mange af portrætterne er malet af fremtrædende københavnske malere, der som regel var elever af store guldaldermalere som C.W. Eckersberg og Wilhelm Marstrand.

Tidl. overrabbiner Bent Melchior (f. 1929) portrætteret af Mogens Hoff (1934-2008).

Tidl. overrabbiner Bent Melchior (f. 1929) portrætteret af Mogens Hoff (1934-2008).

På to punkter adskiller de jødiske portrætter sig dog fra anden guldalderkunst, mener Marianne Nagler.

”Samlingen viser, at jøderne har været meget flytbare. Selv om 1800-tallet var en ret rolig tid for jøder i Danmark, har man foretrukket ejendele, der nemt kunne medbringes, hvis man hurtigt skulle rejse. For eksempel har portrætterne en størrelse, så de mest sandsynligt ville kunne transporteres under forskellige forhold. Malerierne skulle have en handy størrelse. Derfor er der som regel også færre detaljer i de jødiske motiver. På mange andre guldaldermalerier ser vi personerne i deres omgivelser, men i de jødiske billeder har man bevidst eller ubevidst været optaget af at fastholde selve personen frem for interiør,” siger Marianne Nagler.

’Noget om 200 års jødisk kunst og kultur’ er udgivet af Mosaisk Trossamfund og bliver bl.a. solgt i Arnold Busck, Rutiner & Ritualer på Ordrupvej, på Det Jødiske Museum og i Mosaisk Trossamfund.

Publiceret 16 April 2019 19:19

SENESTE TV