Ugens læser er denne gang to - nemlig forfatterne Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg. Pressefoto

Ugens læser er denne gang to - nemlig forfatterne Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg. Pressefoto les kaner

Ugens læsere: "Livet er alt for kort til bøger, der ikke taler til én"

Ugens læser er denne gang to - nemlig Jeanette Øbro, 49, forfatter, og Ole Tornbjerg, 51, forfatter.

Hvilken roman har I sidst læst?

Ole: "Jeg har sidst læst 'Anna Karenina' af Lev Tolstoj."

Jeanette: "Den sidste bog, jeg har læst er 'Alt hvad jeg ved om kærlighed' af den engelske blogger Dolly Alderton."

Hvem er jeres favoritforfattere?

Ole: "Det er John le Carré, Jan Guillou og Jonathan Franzen."

Jeanette: "Der er mange, men her er et lille bredspektret udvalg: Tove Ditlevsen, Chimamanda Ngozi Adichie, Margaret Atwood."

Hvad er jeres favoritgenre?

Ole: "Skønlitteratur."

Jeanette: "Skønlitteratur, men også store mængder psykologisk faglitteratur, både som research til Katrine Wraa og til mit virke som psykoterapeut."

Har I nogensinde opgivet en bog?

Ole: "Ja, det sker jævnligt, når en bogs sprog eller historie ikke fanger mig i løbet af de første 100 sider."

Jeanette: "Ja, livet er alt for kort til bøger, der ikke taler til én."

Hvilken bog vil I anbefale andre læsere?

Ole: "'Anna Karenina' af Lev Tolstoj i Marie Tetzlaffs nyoversættelse."

Jeanette: "'Et lille liv' af Hanya Yanagihara."

Publiceret 21 April 2019 11:21

SENESTE TV