Helleruplund Kirke byder på banebrydende værk af Bach

Helleruplund Kirke åbner dørene for en orgelkoncert med værker af Bach og Vierne. Daniel Bruun spiller ved denne koncert Bachs store Passacaglia i c-mol, som er det eneste værk, han komponerede i denne genre.

Værket er formentligt inspireret af Bachs besøg hos Buxtehude i Lübeck i 1705-1706 og er banebrydende på en række områder; temaet indeholder otte takter mod de sædvanlige fire og præsenteres for første gang i orgelhistorien indledningsvis som pedalsolo. Derpå følger 20 variationer og en stor fuga som variation 21.

Louis Vierne var organist ved Notre Dame i Paris fra år 1900 frem til sin død i 1937 og komponerede bl.a. fire samlinger af fantasistykker. Stykkerne er meget forskellige i karakter og er alle utroligt opfindsomme i stil og udtryk.

Et af de mest berømte af stykkerne 'Carillon de Westminster', som bruger temaet fra klokkerne i den berømte kirke i London, bliver opført. Koncerten transmitteres som altid på storskærm.

Koncerten finder sted søndag 19. maj kl. 16, hvor der er gratis adgang.

CV

Publiceret 17 May 2019 16:07