Flere hundre børn finder hvert år noget, de bliver glade for - ting, som andre børn medbringer til Børnenes eget Byttemarked i Øregårdsparken.

Flere hundre børn finder hvert år noget, de bliver glade for - ting, som andre børn medbringer til Børnenes eget Byttemarked i Øregårdsparken.

Børnenes eget byttemarked i Øregårdsparken

Ved familiefestivalen i Øregårdsparken holdes der også i år byttemarked for børn

Af
Mikael Østergaard

Alt er gratis, når børn kan bytte sig til legetøj, børnebøger, tøj, tasker og meget andet på Børnenes eget Byttemarked ved familiefestivalen Sej, Sund og Sikker i Øregårdsparken på lørdag kl. 11-14.

Børnene kan i løbet af de tre timer komme sammen med deres forældre og måske bedsteforældre og medbringe legetøj, tøjdyr, bøger, sportstøj, musik, dvd’er m.m., som stadig fungerer, men som børnene måske er vokset fra.

De kan også selv gøre et fund blandt de ting og sager, som andre børn er kommet med. Det man ikke selv bruger længere, kan blive til glæde for andre.

Børnebyttemarkedet er placeret i det hvide telt i det område, der handler om bæredygtighed for børn, hvor der er flere aktiviteter og konkurrencer om bl.a. affaldssortering på programmet. Børnene stiller deres medbragte ting på bordene. Derefter må de selv tage, hvad de får lyst til at lege med. Og hvis de ikke lige vidste det i forvejen og ikke har noget med, må de alligevel godt finde noget til sig selv.

Publiceret 20 June 2019 17:00