Bålet og det efterfølgende fyrværkeri ved Kildesøen ved Dyrehavsbakken er en storslået oplevelse.

Bålet og det efterfølgende fyrværkeri ved Kildesøen ved Dyrehavsbakken er en storslået oplevelse.

Hele kommunen sættes i brand

Alle bydele i Gentofte Kommune fejrer sankthans. Villabyerne bringer her en oversigt over hvor og hvornår

Af
Mikael Østergaard

Sankthans er fyldt med nostalgi, magi, bål, fyrværkeri og traditioner. På Bakken er der underholdning allerede fra kl. 14, så alle aldre kan være med. Pjerrot byder velkommen, MGP-stjerner optræder og kl. 14.45 tænder Pjerrot bålet.

Kl. 21.30 er der underholdning og gøgl, og orkestret Black Maria spiller live ved Kildesøen. Kl. 22.15 holder Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet og Bakkens direktør, Nils-Erik Winther, båltale, kl. 22.35 tændes bålet, og kl. 22.45 starter et storslået fyrværkeri over Kildesøen.

I Dyssegårdsparken starter spejdernes arrangement kl. 18 med aktiviteter for børn. Kl.18.30 er der underholdning ved Opus Pokus, der spiller et bredt udvalg fra den globale sangbog. Kl. 20.30 holder borgmester Hans Toft båltalen, og derefter fortsætter Opus Pokus underholdningen. Kl. 21.30 tændes bålet.

Det er langtfra kun på Bakken, man fejrer sankthans, men i hele kommunen:

  • Bellevue Strand. Bålet tændes kl. 22.
  • Bernstorffsparken ved Svenske Villa. Bålet tændes kl. 22.
  • Charlottenlund Strandpark. Bålet tændes kl. 22.
  • Dyssegårdskirken. Arrangementet starter kl. 18.30, og kl. 20 tændes bålet.
  • Dyssegårdsparken. Bålet tændes kl. 21.30.
  • Gentofte Sø ved Folkeparken. Bålet tændes kl. 22.
  • Hundesømosen. Bålet tændes kl. 22.
  • Nymosen. Bålet tændes kl. 21.
  • Schæffergården. Bålet tændes kl. 20.30.
  • Waterfront. Bålet tændes kl. 21.

Vangedes Venner er i år tilbage med sankthans i Nymosen. Festen starter kl. 19 med salg af øl, vand og popcorn. Der vil være musik fra scenen. Borgmester Hans Toft holder tale kl. 20, kl. 20.30 holder Vangede-præsten Camilla Flarup Wolffgang båltalen, og så er man klar til at tænde bålet.

Borgmester Hans Toft får en travl aften. Kl. 19.30 holder han båltale ved Schæffergården, kl. 20 i Nymosen, kl. 20.30 i Dyssegårdsparken, kl. 21 i Waterfront, kl. 21.30 ved Gentofte Sø og kl. 22 i Charlottenlund Strandpark.

FDF Gentofte inviterer traditionen tro til en familievenlig sankthans bag Dyssegårdskirken. Der vil være aktiviteter for børn og voksne, leg, snobrødsbagning og mulighed for at købe kage og kaffe. Et aktivitetskort til alle aktiviteter for børn koster 25 kr, og alt overskud går til FDF Gentoftes udlandstur til Skotland til sommer.

Publiceret 21 June 2019 19:00

SENESTE TV