Skovshoved Roklubs ligahold Lokomotiv Skovshoved i kajakpolo tager to point med over til slutspillet, der afholdes i Skovshoved Havn 10. august.

Skovshoved Roklubs ligahold Lokomotiv Skovshoved i kajakpolo tager to point med over til slutspillet, der afholdes i Skovshoved Havn 10. august.

Kajakpolo jagter finaleplads

En fjerdeplads i grundspillet i Danmarksturneringen var ikke tilfredsstillende for Skovshoved Roklubs ligahold Lokomotiv Skovshoved. De vil bruge sommeren til at gøre sig klar til slutspillet

Grundspillet i Danmarksturneringen i kajakpolo blev afsluttet lørdag 22. Juni, og Skovshoved Roklubs ligahold Lokomotiv Skovshoved måtte tage til takke med en fjerdeplads. Det betyder, at Lokomotiv Skovshoved tager to point med over til slutspillet, der afholdes i Skovshoved Havn 10. august.

”Vi har haft en stabil fremgang i løbet af sæsonen, men vi har problemer med at udnytte vores chancer, så de bliver konverteret til mål. På dette niveau får man ikke mange chancer, og derfor skal vi formå at blive skarpere foran mål til slutspillet i Skovshoved,” siger træner Jacob Steglich-Andersen.

Efter en stor udskiftning på holdet i 2018, består Lokomotiv Skovshoveds trup hovedsageligt af unge talenter, der skal bære holdet de næste mange år. Der er masser af vilje og styrke i holdet, men mangler stadig erfaring fra top-kajakpolo.

Sommeren skal nu bruges på, at få de sidste justeringer på plads, så holdet er klar til slutspillet i Danmarksturneringen, hvor en finaleplads stadig er håbet.

Kapp

Publiceret 08 July 2019 15:30

SENESTE TV