Camping er et af emnerne til teaterfestivalen. Pressefoto

Camping er et af emnerne til teaterfestivalen. Pressefoto

Fantasien slippes løs: Gør klar til Gentofte Gadeteater

Gigantiske dukker, mekanisk virtual reality-teater og kæmpe parade. Gentofte fyldes af gadeteater fra 21. og 25. august

Forlæng sommerferiefølelsen med overraskelser og oplevelser langt ud over det sædvanlige. I dagene mellem den 21. og den 25. august fylder artister fra hele verden Gentofte med fantasifuldt gadeteater.

Gentofte Gadeteaterfestival består i år af 11 forestillinger fra Frankrig, Spanien, Holland, Canada, Australien, Chile og Argentina.

Som altid er det ganske gratis, og alle kan nyde forestillingerne i fællesskab ligegyldig om man er tre eller 99 år.

Første dag 21. August er alle inviteret med til gadeparade: Franske 'Les Po'boys Street Parade' sender New Orleans-stemning gennem byen - nærmere bestemt fra Gentofte Torv, hvor starten går klokken 17 og videre ned mod Gentofte Sø.

Det er også ved Gentofte Torv at du samme dag mellem kl. 13 og 18 kan prøve et af de kæmpe paphoved.

Mæææ og marionetmagi

Torsdag 22. august går det løs i Ordrup, hvor 'La Grande Phrase' som omvandrende hoppebolde gør byen til legeplads. Starten går kl. 16.30 ved Ordrup Bibliotek. Det er også her, du kan se nærmere på hverdagen for får på græs.

Se sjovt børneteater om får der går og græsser. Pressefoto

Se sjovt børneteater om får der går og græsser. Pressefoto

Det er fredag 23. august, og det er naturligvis i en sjov og surrealistisk forestilling af den canadiske gruppe 'Corpus'.

Lørdag går det løs på Jægersborg Allé. Fra klokken 10.30 og frem til kl. 12.45 kan du få marionetmagi fra Chile. Det er 'Teatro de Marionetas MicroBio' med mesteren Gabriel Calderón, der er klar med sit arsenal af charmerende dukker.

Sprudlende systue

Festivalen runder af ved legepladsen i Øregaardsparken søndag 25. august: Tag det gamle tøj med til hollandske 'The Sound Of Sewing', hvor genbrug, performance og humor mødes i en sprudlende teater-systue, hvor du kan være heldig at få dit gamle tøj syet om til et lille kunstværk. Det er fra klokken 13 til 17.

Den flotte og følsomme finale kommer fra klokken 14 - og igen fra klokken 15.30 - hvor Mercedes Martin Garcia og Pablo Raffo fra Argentina fortæller historier med dans og akrobatik.

kapp

Publiceret 16 August 2019 19:23