Den unge skuespiller Viktor Polster spiller hovedrollen i 'Girl'. Foto: Filmstriben

Den unge skuespiller Viktor Polster spiller hovedrollen i 'Girl'. Foto: Filmstriben

Filmstriben anbefaler: Universel fortælling om ensomhed, familie-sammenhold og mod

Af
Dina Lemming Pedersen

bibliotekar

Gentofte Hovedbibliotek

Det første, der skal nævnes i forbindelse med filmen 'Girl', er den fabelagtige skuespilpræstation af den nu 17-årige Viktor Polster. Instruktøren Lukas Dhont afholdt prøver i halvandet år for at finde den rette og arbejdede med hundredevis af unge, indtil 14-årige Viktor dukkede op. For sin hovedrolle i 'Girl' vandt han prisen som bedste mandlige skuespiller i Cannes-festivallens sidekonkurrence Un Certain Regard (2018).

'Girl' er en fiktionsfilm, men bygger på den sande historie om den transkønnede belgiske danserinde Nora Monsecour. Lara på 15 er netop flyttet til en ny by sammen med sin far og sin lillebror. Her skal hun gennemgå en hormonbehandling og efterfølgende en kønsskifteoperation, når hun fylder 18.

Hendes næststørste drøm er også gået i opfyldelse: hun er blevet optaget på en eftertragtet balletskole. I første omgang dog kun på prøve, for Laras fødder er en udfordring - de er lidt for store og er ikke vant til at danse på tåspidserne. Men Lara knokler, så sveden og blodet springer. De andre piger kender hendes situation og er ikke decideret ondskabsfulde, men ungdommen er en hård tid for alle.

Vi ser i Laras ansigt, at hun kæmper med alverdens følelser: glæden over at blive omtalt som lillebrorens søster, ydmygelsen ved ikke at kunne bade med de andre piger, smerten over de blødende tæer og smilet, hun tager på for at berolige sin kærlige far. Omsorg og forståelse får hun heldigvis masser af både hos familien, hos lægen og hos psykologen.

Sin egen fjende og helt

Lukas Dhont og manuskriptforfatter Angelo Tijssens fortæller, at de ikke ville beskæftige sig med snæversynede og intolerante mennesker. De ville ikke give taletid til dem, som var imod deres hovedperson. Dem møder man alligevel hele tiden, når man går på nettet og åbner en avis. I stedet skulle filmen handle om hendes personlige kamp.

"Vi ville fokusere på et menneske, som bliver sin egen fjende og derfor også sin egen helt. I mange af de queerfilm, vi er vokset op med, var der brug for skurke til at få helten til at tage sig godt ud. Det er ofte sådan, man gør, når man fortæller en historie. "(Information, 04.04.19)

Filmen skildrer så fint, hvordan Lara bare gerne vil være en del af mængden, men hendes situation sætter hende hele tiden i et uønsket fokus. Hun tror, hun kan klare det følelsesmæssige pres helt alene og forstår ikke dybden af den eksistentielle krise, hun befinder sig i. Enkelte røster hævder, at filmen kunne være lavet som en reel dokumentar, da de savner dramaturgi.

I samme boldgade har der været kritiske røster fra LGBTQ-miljøet, der generelt ønsker at fremme, at film om transkønnede også har transkønnede skuespillere.

Men Caspar Vang fra JydskeVestkysten udtrykker det rammende: "Dhonts overbevisende debutspillefilm cirkler nok om en outsider og spørgsmålet om kønsidentitet, men samtidig er det en

Virkelighedens Lara, Nora Monsecour, godkendte i øvrigt selv Viktor som hovedrolleindehaver.

Publiceret 08 September 2019 09:55