Litteraturens steder: Kom og hør om 'Transfervindue'

Bøger Så er Gentofte Hovedbibliotek klar med arrangementet 'Litteraturens steder' 11. september fra klokken 17.00 til 18.30. Denne gang drejer det sig om bogen 'Transfervindue'.

"Hele Nordsjælland fra Hellerup og nordpå omdannes til et luksuriøst hospice omkranset af mure. Kun døende har adgang til området, hvor alle går klædt i hvidt, new age-nonner laver cannabisolie til patienterne, og de dødeligt syge kan vinterbade i Øresund. Den danske forfatter Maria Gerhardts sidste bog 'Transfervindue', der udkom få dage før hun døde af kræft i 2017, er en roman i kortprosaform, der handler om dem og os og de mure, mentale eller fysiske, vi bygger imellem os," skriver Gentofte Hovedbibliotek i en pressemeddelelse.

Hvad er forskellen på at være syg og rask, og hvorfor er det tilsyneladende så svært at sætte sig i andre menneskers sted, hvis det er et markant anderledes ? Denne eftermiddag følger deltagerne i bogens fodspor rundt i Hellerup, hvor handlingen foregår. Arrangementet er gratis. Tilmelding ske på genbib.dk/billetter.

Publiceret 08 September 2019 08:03