DEBAT:

En varm tak til hjemmeplejen

Sven Lannung, Hellerupvej 56A, 1. tv., Hellerup

Efter en kompliceret diskusprolapsoperation, der resulterede i midlertidigt nedsat førlighed, blev jeg straks visiteret til hjemmehjælp af Gentofte Kommunes afdeling for Pleje & Sundhed.

Jeg har stor respekt for kommunens korps af hjemmehjælpere. De gør en værdifuld indsats og møder brugeren med værdighed, omsorg og hjælpsomhed.

Det er en traumatisk oplevelse pludselig ikke at være selvhjulpen. Men hjemmehjælpernes vægtige bidrag til rehabilitering har været en livsbekræftende og positiv del af mit sygdomsforløb.

Derfor en varm tak til hjemmeplejens medarbejdere. I gør en forskel, der vil noget!

Publiceret 22 June 2017 09:00

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV