DEBAT:

Den gamle biblioteksbygning på Ordrupvej

Hanne Ingerslev, Brannersvej 5, Charlottenlund

Der er planlagt meget byggeri ved lyskrydset Lindegårdsvej/Ordrupvej (teatret bag kroen m.m.), men hvad bliver det med den gamle biblioteksbygning - den lave længe overfor?
Jeg elskede det gamle bibliotek. Jeg skrev ovenikøbet et digt til det:

Oh at vælge og låne
på mit elskede bibliotek
vandre og blive stående
i sjælenes apotek
dele dets atmosfære
med andre, der leder og søger,
som også gerne vil lære
af disse forjættede bøger
oh, at vælge og låne

Så flyttede biblioteket ned på Fredensvej. Det er OK, men det bliver aldrig det samme.

Og der ligger nu den tomme bygning. Den har stået tom i rigtig, rigtig mange år. Jeg troede, den var kommunens. Det er den så ikke, den ejes af Adelaide-byggeriet, som ejes af en privat mand.
Det var meningen, at der skulle være fysioterapi, læge og tandlæge, og det har kommunen givet tilladelse til, med visse forbehold. Men der sker ikke noget!

Hvor er det synd. Der er god brug for netop disse ting. Bare der kunne komme gang i sagen. Aftalerne med kommunen skulle jo heller ikke blive for gamle.

Publiceret 28 July 2017 10:00

SENESTE TV