DEBAT:

Hvem vil indføre kalkfrit vand?

Michael Bjørn Hansen, Skovshoved Terrasse 6, Charlottenlund

Det er en stor gene, at vandværksvandet i Gentofte Kommune er meget kalkholdigt. Det vil skåne miljøet (mindre brug af rengøringsmidler) og lette rengøringen i hjemmene, hvis vort vand er afkalket.

Navnlig i badeværelset bruger man megen tid på grund af det kalkholdige vand. Vi er trods alt nogen i kommunen, der ikke har råd til rengøringshjælp. Det koster fra ca. 12.000 kr til 20.000 kr. pr. husstand for individuelt at erhverve et anlæg til afkalkning af vandet. Det vil være yderst hensigtmæssigt med en kollektiv løsning af kalkproblemet.

Brøndby er en foregangskommune, idet man fra september i år har forsynet borgerne med kalkfrit vand. Gentofte Kommune bør følge Brøndbys eksempel. Hvilke partier vil arbejde for kalkfrit vand i Gentofte Kommune?

Publiceret 31 October 2017 08:00

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV