DEBAT:

"En hån er det!"

Ida Boesen, Høystrupvej 4, Hellerup

Da jeg sidst gik tur i Øregårdsparken, var det for at nyde synet af de smukke krokusser, der hvert forår pibler frem og lægger sig som et tæppe på græsset, så der står et blomsterflor i blåt og hvidt med et stænk af gult hist og pist.

Jeg vidste, at krokusserne snart ville forsvinde. Så meget desto mere harm blev jeg, da jeg fik øje på noget brunt. Først troede jeg, at det var efterladenskaber efter en hund - en stor hund. Da jeg nærmede mig træet, hvorunder denne øjebæ befandt sig, erfarede jeg, at der var tale om en solsikke.

Det vil sige, at der er nogen, som har haft den frækhed at grave et hul i jorden og plante dette fremmedelement. Det kan godt være, at solsikken i sig selv er pæn (dog ikke efter min smag, den er alt for tidselagtig), men sammen med de sarte krokusser, er den decideret grim.

Grim eller ikke grim, det er under alle omstændigheder hærværk af dimensioner, jeg kan ikke forstå, at denne skændsel får lov at blive stående, mens krokusserne en efter en takker af for denne gang.

En hån er det! Og det gjorde ikke ligefrem min dag bedre.

Publiceret 25 April 2018 20:00

SENESTE TV