DEBAT:

Trafikformands svar er nærmest en fornærmelse

Af Anna Juncker, Strandvejen 256g, Charlottenlund

Jeg er faktisk målløs over at læse formanden for Teknik- og Miljøudvalgets afglidende svar på et helt berettiget og relevant klagepunkt fra Karen Leth om trafikforholdene i kommunen (Villabyerne 24. april, red.)

LÆS OGSÅ: Teknik- og Miljøudvalgsformand om parkeringskaos: "Det er et fælles ansvar"

Må jeg invitere formanden ned i Skovshoved by og se parkeringsforholdene her: Fuldstændig kaotiske tilstande med biler på fortovene og vejhjørner. Det undrer mig, at vores ellers meget aktive borgmester ikke griber til handling og lige tager en snak med Teknik- og Miljøudvalget om at lægge det 'snik snak svar' i skuffen og se virkeligheden i øjnene.

Jeg har på cykel set forholdene omkring Ordrup Skole om morgenen og er fuldstændig enig i beskrivelsen af hensynsløs kørsel omkring skolen. Kom på banen, borgmester.

LÆS OGSÅ: Borgere raser over parkeringskultur i Gentofte: "Jo dyrere bil, jo dårligere opførsel"

Teknik- og Miljøudvalgets formands svar er nærmest en fornærmelse, når man påpeger et fuldstændig relevant trafik- og parkeringsproblem i kommunen.

Publiceret 02 May 2018 20:00

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV