DEBAT:

Kæmp mod ghettobeboere

Nicolai Sennels, adresse er hemmelig af sikkerhedsmæssige årsager, men er redaktionen bekendt

Regeringens ghettoplan er vedtaget, og regningen er imponerende: 10 milliarder kroner.

Langt størstedelen af pengene skal gå til nye boliger til indvandrerne og efterkommere. Teorien er åbenbart, at det ikke er indvandrenes kultur og religion den er gal med, men de mursten og postnumre, de bor i. Derfor skal de have nye boliger og spredes udover hele landet.

Hvordan man kan nå den slags konklusioner er mig en gåde: Indvandrerne fik jo nye boliger og bedre områder at leve i, da de flyttede fra Mellemøsten til Danmark, og man kan vist roligt sige, at dette ikke gjorde dem mere integrérbare.

Jeg vil hermed opfordre vores udmærkede bystyre til at kæmpe for, at Gentofte ikke skal modtage én eneste af regeringens tvangsspredte ghettobeboere. Alle erfaringer viser, at flere ikke-vestlige i en kommune betyder højere kriminalitet, dårligere folkeskoler, færre penge til syge og ældre, og at vores trygge sammenhold smuldrer, fordi folk bliver mindre trygge og føler sig mere fremmede overfor hinanden.

Publiceret 18 May 2018 08:00

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV