Hvad får vi ud af at byggeriet placeres så tæt på Forstbotanisk Have?, spørger en læser

Hvad får vi ud af at byggeriet placeres så tæt på Forstbotanisk Have?, spørger en læser

DEBAT: Bevar loppegrunden ubebygget og skån Forstbotanisk Have

Af
Tom Kristensen

Sigridsvej 13

st.

Hellerup

Det går over min forstand, at borgmester Hans Toft vil lade den planlagte misligeholdelse af vores skønne snart 200-årige Forstbotanisk Have ske på sin vagt.

Hvad får vi borgere i Gentofte ud af, at et rekreativt område som loppegrunden, der er til glæde for tusindvis af mennesker, bebygges med op til 5-etagers betonbygninger?

Hvad får vi ud af at byggeriet placeres så tæt på Forstbotanisk Have, faktisk på en grund der oprindeligt var en del af haven, at det vil gå ud over den oplevelse af skov og natur man har i haven, og måske skygge så meget at det vil få haven til at sygne hen?

Hvad får kommunen ud af det?

Kommunens argument med at vi mangler ungdomsboliger i Gentofte, kan selv jeg se, blot er en murbrækker, der er beregnet på at få ændret lokalplanen, så området for 75 procent vedkommende kan bebygges med luksuslejligheder.

Kun sølle 8 procent er udlagt til ungdomsboliger.

Kære kommunalbestyrelse, kære medborgere, hjælp med at forhindre at Hans Tofts eftermæle skal blive en ødelagt kultur- og naturperle ved at skrive under her: www.profitbyggeri.dk

Publiceret 12 July 2018 12:00

SENESTE TV