"Med Uffe som statsminister vil Alternativet lovliggøre forsøg med lokale seddel- og møntbaserede valutaer, der kan udveksle varer og tjenester indenfor afgrænsede områder, og udenom det alm. pengesystem," skriver Sikandar Siddique, der folketingskandidat for Alternativet. Pressefoto

DEBAT: Skal vi have en lokalvaluta?

Af Sikandar Siddique, Folketingskandidat for Alternativet, Københavns Omegn

Lokalsamfundene drænes af økonomiske kriser, flytning af produktion og handel, faldende beskæftigelse og lukning af vigtige funktioner. Valutaen flyder til større byer, og lokalsamfundet har færre penge i omløb. Trods det har de ofte ledig arbejdskraft og behov for varer og tjenester.

Med Uffe som statsminister vil Alternativet lovliggøre forsøg med lokale seddel- og møntbaserede valutaer, der kan udveksle varer og tjenester indenfor afgrænsede områder, og udenom det alm. pengesystem. Lokale valutaer skal ikke erstatte kronen, men er et supplement, der kan skabe økonomisk omløb i lokalsamfundet.

Kronen skal bevare sin dominerende position, da lokal valuta kun kan anvendes i et afgrænset område. Lokale og komplementære betalingsmidler er ikke nye, f.eks. flybonus-mil, jetoner, gavekort og værdikuponer, kendte afgrænsede betalingsmidler. Lokal valutaen går skridtet videre, da de accepteres af en række forskellige virksomheder i et afgrænset lokalområde.

EU-forhold forhindrer ikke lokale valutaer, men støtter initiativerne, bl.a. ”Bristol Pound!” der i fem år har været betalingsmiddel i 400 lokale virksomheder i Bristol i England. Ca. 250.000 ”Bristol Pund er i cirkulation, kontant, via mobil-pay og på kreditkort.

Bristols Kommune støtter de deltagende virksomheder og Bristols borgmester får løn udbetalt i Bristol Pund. Banken Bristol Credit Union står for digital overførsel. Tyskland har 50 lokale valutaer, en med 600+ deltagende butikker. Lokale valutaer findes i hele verden. De fleste støttes af lokale offentlige myndigheder.

Alternativet arbejder for beskæftigelse og handel i omegnskommuner landdistrikter, yderområder og på øerne, bl.a. ved skabe forsøg med lokale penge i omløb. Det er kun Nationalbanken, der må trykke valuta. Det vil Alternativet ændre ved at lovliggøre forsøg med lokale valutaer.

Alle lokalsamfundene har brug for penge i omløb, så der skabes handel og job, og det er muligt for unge familier at blive i regionen fremfor at flytte til storbyerne.

Publiceret 16 October 2018 19:13

SENESTE TV