DEBAT: Hvor er Geoffrey og Nicolas blevet af?

Erik Svane, 107 Ordrupvej, Charlottenlund

Hvorfor ser vi så sjældent læserbreve fra Geoffrey Cain og Nicolas Cornill de Limousin nutildags?

Deres meninger var noget af det, man mest glædede sig til i Villabyerne.

Og man håbede altid, at avisen ville endelig tage sig sammen og organisere en wrestling match mellem de to. (Som i Monty Python skitsen: "Tonight, instead of discussing the existence or non-existence of God, Monsignor Edward Gay, the Pastoral Emissary of the Somerset Theological College, and Dr Tom Jack, the humanist author of The Problems of Kierkegaard, have decided to fight for it.")

Jeg tvivler ikke på, at en lille bitte skare læsere — sikkert, seks-syv fantasiløse bedstemødre — står bag dette og har skrevet til jer for at klage om de to mænd.

De taler ikke for hundredevis af jeres trofaste læsere.

Læserbreve om dårligt parkerede biler i Ordrup og snorløse hunde i Charlottenlund park har selvfølgelig også deres plads i avisen.

Men breve om demokrati, om menneskerettigheder, og om frihed er heller ikke noget at fnise over.

Spørgsmålet er: hvorfor skulle man ikke kunne have gensidig tolerance og nyde begge slags emner i Villabyerne?!

Publiceret 05 November 2018 07:17

SENESTE TV