Arkivfoto: Signe Haahr Pedersen

Arkivfoto: Signe Haahr Pedersen

DEBAT: Hvorfor kan vores borgmester ikke tage 16.000 underskrifter alvorligt?

Peter Laurs Sørensen, Jægersborg Allé 20, Charlottenlund

I en artikel på PolitikenByrum.dk hævdes det, at vores borgmester ikke kan tage 16.000 underskrifter, indsamlet i protest mod det planlagte byggeri ved Charlottenlund Station, alvorligt.

Grunden er, at underskrifterne er indsamlet på et loppemarked blandt ikke Gentofte-borgere. Artiklen omtaler i øvrigt underskriftsindsamlingen som den største i Gentofte nogensinde, men det er hverken antallet af underskrifter eller påstanden om, hvordan de er indsamlet, der er det centrale i denne sag.

Det centrale er, at vi er mange Gentofte-borgere, som har underskrevet protesten, fordi vi har gode grunde til at protestere. Om mængden af protester er den største nogensinde og om underskrifterne alle er valide, må kunne afklares inden den forventede høring om projektet. Det vigtigste her og nu må være de argumenter, som fremføres for og imod, og her er det klart, at argumenterne imod er langt stærkere end argumenterne for.

Begrundelsen for projektet er behovet for boliger, men som flere læserskribenter har påpeget, kan dette behov opfyldes med lige så velegnede, men alternative løsninger. Boligmangel synes med andre ord ikke at være den tungtvejende grund bag projektet. Hvad grundene end er, må det altså være på tide at få afklaret, hvad denne sag handler om, og her er det på sin plads at gøre opmærksom på, at selvom æbler, pærer og bananer alle er frugter, er der afgørende forskelle mellem dem.

Man kan ikke, som det gøres i omtalte artikel, sammenligne denne sag med andre sager, hvor borgerne også har protesteret og derpå affeje protesterne med en utålmodig bemærkning om trættekære borgere. I stedet bør beslutningstagerne udvise besindighed, ikke mindst fordi hele processen omkring projektet tyder på hastværk og mangel på rettidig omhu, og forsøge at forstå, hvorfor der protesteres. Det vil imidlertid kræve, at der etableres en dialog mellem beslutningstagere og borgere, hvilket endnu ikke er sket.

Måske kunne en fornyet besindelse blandt beslutningstagerne bestå i et besøg i haven, ikke i samlet flok, men som enkeltpersoner, hvis ærinde blot er at nyde stedet og indånde dets stemning. Herefter kunne de i artiklen omtalte tilkendegivelser til et 'ja' til projektet genovervejes. Tilkendegivelser kan jo ikke være det samme som endelige svar i en sag, som ikke er afsluttet og som fortjener, at alle parter inklusive beslutningstagerne tænker sig grundigt om.

Publiceret 10 November 2018 10:30

SENESTE TV