Arkivfoto

"Fremover vil det ifølge Rejseplanen tage fra 43-46 minutter med 1-2 skift," skriver en læser. Arkivfoto

DEBAT: Forstår ikke nedlæggelsen af Linje 1A

Lene Olesen, Phistersvej 11, Hellerup

Æv. Jeg er meget uforstående over for, at DOT (Din Offentlige Transport) fra næste sommer har besluttet at nedlægge Linje 1A på strækningen Callisensvej til Klampenborg Station.

Jeg benytter Linje 1A fra Annasvej og ind til Kongens Nytorv og er vant til, at den kun kører ca. hvert 25. minut. Det kan man planlægge sin rejse efter. Turen tager ca. 29 minutter, og det er dejligt, at det kan gøres uden skift.

Fremover vil det ifølge Rejseplanen tage fra 43-46 minutter med 1-2 skift. Jeg synes, at det er en underlig besparelse, ydermere når man ved, at der bor mange ældre mennesker i området, som er afhængige af Linje 1A.

Linje 14, som også kørte helt til Klampenborg Station, blev nedlagt for fem år siden, så please bevar Linje 1A til Klampenborg.

Publiceret 15 November 2018 21:47

SENESTE TV