Allerede tilbage i 2002 var Gentofte Kommune fuldt udbygget, fortæller en læser, der stiller sig kritisk over for byggeplanerne ved siden af Forstbotanisk Have. Arkivfoto

Allerede tilbage i 2002 var Gentofte Kommune fuldt udbygget, fortæller en læser, der stiller sig kritisk over for byggeplanerne ved siden af Forstbotanisk Have. Arkivfoto

DEBAT: Gentofte Kommune kan give lov til at bygge, men...

André Palsgård, Kildebakkegårds Allé 23, Dyssegård

Skovbyggelinjer angiver den afstand fra skovkanten, hvor der ikke må bygges. I forbindelse med den verserende sag om godslæssepladsen vest for Forstbotanisk Have har jeg kontaktet medarbejdere ved Miljø- og Fødevareministeriet og fået følgende oplyst:

I 2002 var Gentofte Kommune helt udbygget. En skovbyggelinje, der normalt er 300 meter, var uhensigtsmæssig, idet alt byggeri inden for linjen kræver dispensation fra kommunen. Kommunalbestyrelsen søgte derfor Skov- og Naturstyrelsen om at få reduceret skovbyggelinjerne omkring grønne områder i hele Gentofte Kommune.

Skovbyggelinjerne blev efter daværende praksis reduceret fra 300 meter til 15 meter ved sydvendte, 20 meter ved øst- og vestvendte og 30 meter ved nordvendte skovbryn.

Skovbyggelinjen vest for Forstbotanisk Have (ind imod godslæssepladsen) blev imidlertid ikke reduceret i samme grad. Den går mod vest tværs igennem private villagrunde på østsiden af Rådhusvej – altså på den anden side af jernbanen og vest for Charlottenlund Station.

Gentofte Kommune har ret til at give dispensation, så der kan bygges på godslæssepladsen, men denne afgørelse kan ankes til Natur- og Fødevareklagenævnet af foreninger, der ønsker at bevare miljø og natur, f.eks. den lokale Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Forstbotanisk Haves Venner.

Publiceret 30 November 2018 10:30

SENESTE TV