Det er ikke en kommunal opgave at etablere eller drive bredbåndsforbindelser, mener Gentofte Kommune. Men er den præmis gyldig?, spørger en læser. Modelfoto: Mostphotos.

Det er ikke en kommunal opgave at etablere eller drive bredbåndsforbindelser, mener Gentofte Kommune. Men er den præmis gyldig?, spørger en læser. Modelfoto: Mostphotos.

DEBAT: Visionsløst informationsmøde om højhastighedsbredbånd

Mogens Brun, Ærenprisvej 14, Gentofte

Gentofte Kommune inviterer 28. november til informationsmøde om højhastighedsbredbånd på rådhuset med den præmis, at det "ikke er en kommunal opgave at etablere eller drive bredbåndsforbindelser." Men er den præmis gyldig for Gentofte Kommune?

Indtil 2017 pålagde staten TDC at levere mindst 144 kbit/s internetforbindelse til alle husstande. Med “Bekendtgørelse om forsyningspligtydelser” fra 2016 ophævede Energistyrelsen statens forsyningspligt, og Sorteper blev givet videre til kommuner og private aktører.

Selvom en kommune ikke har digital forsyningspligt er der intet, der hindrer den i at være visionær. På mange områder (genbrug, fjernvarme m.v.) har Gentofte Kommune været visionær, hvilket borgerne i årtier har kvitteret for med genvalg.

Hvorfor vælger Gentofte Kommune denne gang den mindste fællesnævner: Internet er ikke vores bord. Kald på en anden tjener!

Bredbåndsforsyningen i Gentofte er som helhed dybt utidssvarende (elendig). Mange husstande kan kun tilbydes 5-10 Mbit/s opkobling. Til sammenligning anbefales en husstand på 3 personer 50 Mbit/s og 5 personer 100 Mbit/s forbindelse.

Den dårlige bredbåndsforsyning skyldes, at hovedparten foregår gennem kobber ('telefonledninger') af svingende kvalitet. Fibernet tillader transmission på 50 Mbit/s - Gigabit/s. Men 48 procent af husstandene i Gentofte kan ikke tilslutte sig fibernet. Derved indtager Gentofte næstsidste plads blandt hovedstadskommunerne (sidst: Dragør).

I Midt- og Sønderjylland tilbydes omkring 90 procent af husstandene Gigabit fibernet; i Varde hele 98 procent. Tilmed for 229 kr./måneden mod ca. 700 i Gentofte.

Mange i Gentofte har så lav opkoblingshastighed, at kun én person ad gangen kan bruge nettet og kun med besvær kan arbejde hjemmefra. Om få år er kravet til datatransmission endnu større. Siden 1970 er datatransmission fordoblet hvert 5. år. Nu fordobles det mellem 1,8 - 2 år.

Gentofte Kommune bør - gerne i samarbejde med andre kommuner - sætte levering af fibernet til borgerne i udbud med en finansieringsmodel svarende til fjernvarmenettets.

Borgerne forventer, at kommunen tilvejebringer en tidssvarende bredbåndsforsyning.

Publiceret 30 November 2018 15:00

Gud, høst og folkedans hos Sankt Lukas

De fremmødte til gudstjenesten i Sankt Lukas Stiftelsens kirke søndag 15. september klokken 10.30 bliver nok overraskede - med mindre de selvfølgelig har læst de her linjer.

Netværkshuset fylder 20 år: "Det vigtigste, vi kan gøre, er at tage ordentligt imod de mennesker, som kommer"

Dels vil der blandt kirkegængerne sidde folk i flotte folkedragter. Der vil også være børn og voksne, der lægger ’høstudbytte’ op foran alteret; nødder, æbler, appelsiner, hjemmebagte småkager med mere for at sige tak for alt det, vi har fået i årets løb.

Afgående rektor på GHG: "Da jeg kom hertil, var jeg ved at gå igen"

Der skal nemlig afholdes høstgudstjeneste. Bagefter er der høstgilde. Derfor folkedanserne, der atter kommer fra Glad Dans i Gladsaxe. Der er også en let frokost med kage og kaffe inkluderet i prisen på 50 kroner for voksne og gratis for børn. Alle er velkomne. Kapp