DEBAT: Kære politikere, hvor er I henne?

Oskar Plougmand, Rådhusvej 21, Charlottenlund

Til Gentoftes kommunalpolitikere.

Som en af de 'stille' borgere i kommunen, vil jeg i denne sag, omkring bebyggelsen ved Charlottenlund Station, give mit besyv med.

Jeg har været nabo til Forstbotanisk Have i snart 60 år og benyttet skoven særdeles meget.

Jeg undrer mig over, hvorfor kun Hans Toft svarer eller debatterer i denne sag; hvor er I øvrige kommunalpolitikere henne i debatten? Har I ikke tid? Forstår I ikke problematikken? Gider I ikke? Tør I ikke? Er I mere 'bange' for borgmesteren end for vælgerne? Er I alle enige med Hans Toft? Handler det ikke om lokalpolitik, som I er valgt til at gå ind i? Har I ikke nogen mening selv her udenfor valgterminen?

Gider nogle af jer godt svare mig? Helst inden næste valg.

Publiceret 15 December 2018 08:00

SENESTE TV