"DSB Ejendomme er åbenbart ligeglade med ekspropriationslovens hensigter, for man vil ikke sælge grundstykket tilbage til Forstbotanisk Have," skriver en læser i dette læserbrev. Arkivfoto

DEBAT: Om en gammel indløsningsret

André Palsgård, Kildebakkegårds Allé 23, Dyssegård

I forbindelse med Charlottenlund Stations godslæsseplads, der blev eksproprieret fra Forstbotanisk Have i flere omgange, har jeg fundet interessante oplysninger i Lovtidende 1963/64:

Jernbaneforordningen fra 1845 indeholder en bestemmelse om, at arealer, der var blevet eksproprieret af jernbanen, efter brug skulle tilbageleveres til den tidligere ejer, medmindre arealet blev overtaget som vej. Ejerens ret til at få sit areal tilbage kaldes indløsningsretten. Denne ret blev afskaffet i ekspropriationsloven 1963/64. Hensigten med lovene er beskrevet i et senere afsnit i Lovtidende 1963/64:

Om jernbaneforordningen 1845: "Bestemmelsen om indløsningsretten havde det særlige motiv, at man ville sikre ejerne af de til en jernbanelinje tilstødende ejendomme en adgang til at hindre, at de små (smalle) parceller, som tilsammen udgør jernbanelinjen, skulle blive afhændet til 'fattigfolk' og derved påføre de oprindelige lodsejere ulemper".

Teksten fortsætter (og nu er vi fremme i 1963/64): "Denne begrundelse har ikke gyldighed under nutidens samfundsforhold, og reglen har i praksis ikke stor betydning allerede af den grund, at vedkommende jernbanestyrelse selv er interesseret i at afhænde parcellerne til de tilstødende grundejere, idet der ofte ikke er andre, der kan have nytte af disse arealer".

DSB Ejendomme er åbenbart ligeglade med ekspropriationslovens hensigter, for man vil ikke sælge grundstykket tilbage til Forstbotanisk Have.

Det er tankevækkende, at fattigfolk var en trussel mod naboerne til jernbanelinjer i 1845. Nu om dage er det rige spekulanter som Bonava, der udgør en markant trussel.

Publiceret 24 December 2018 08:14