En læser er træt af parkeringskulturen i kommunen. Arkivfoto

En læser er træt af parkeringskulturen i kommunen. Arkivfoto

DEBAT: "Vi håber, at der ikke bliver brand, for brandvæsenet kan ikke komme forbi."

Dorte Christensen, Vinrankevej 14, 2900 Hellerup

Mellem jul og nytår havde vi besøg af nogle venner, som ikke bor i kommunen. Vi gik en dejlig tur på Strandvejen og de små hyggelige villaveje. Her var vore venner så vidne til den hensynsløse parkeringspolitik, som hersker i kommunen.

Parkerede biler, som fylder hele fortorvet, parkerede biler, som holder udenfor afmærkede båse på f.eks. Tranegårdsvej. så biler fra sidevejen kører ud i blinde, og værst af alt parkerede biler på busholdepladsen især foran Lagkagehuset.

På vores ellers hyggelige vej holder bilerne tæt, især i vores ende med det resultat, at vi har problemer med at komme ud fra vores indkørsel. Det bliver ikke bedre af, at bilerne er på størrelse med pansrede mandskabsvogne, åbenbart et stor behov for denne kommunes beboere; som vore venner bemærkede, man kan se det er en konservativ kommune.

Ingen gør noget. Vi håber, at der ikke bliver brand, for brandvæsenet kan ikke komme forbi. Og hver fredag takker jeg renovationsfolkene for at kringle sig igennem for vores skyld. Kære Hans Toft, som jeg altid stemmer på: GØR NOGET, PLEASE.

Publiceret 10 January 2019 09:21

SENESTE TV