Arkivfoto

Arkivfoto

DEBAT: Jeg er højst forundret

Af
Marit Astrup

Lille Strandvej 4A

Hellerup

Med hensyn til salget af den snart berømte grund ved Forstbotanisk Have til byggeselskabet Bonava har Oskar Plougmand i Villabyerne den 22 januar efterspurgt lokalpolitikernes holdning til salget. Eller lokalpolitikernes bagland.

Jeg regner mig som 'bagland', da jeg er borger i kommunen og også har stemt til kommunalvalget. Også jeg er højst forundret over, at kommunalpolitikerne ikke vil udtale sig. De sidder på vores mandat, og en del af jobbet er vel også at bevare dialogen med de borgere, som har stemt dem ind?

Det er utilfredsstillende og ikke spor demokratisk, at der ikke kommer mere åbenhed frem fra vore repræsentanter i kommunalbestyrelsen. Det skaber også mistillid, ja måske mistro. Jeg har slet ikke turdet sige de tanker højt, som Oskar Plougmand skriver i sit læserbrev angående noget, der ligner syditalienske tilstande. Men jeg har tænkt dem.

Jeg arbejder igennem mange år et par måneder om året i Italien, og så kan man let få fantasier, når visse ting ikke ønskes frem i lyset. Så også jeg har tænkt på, om der ligger noget under, siden de i kommunen står så fast på byggeprojektet, trods massiv modstand fra mange borgeres side. Og trods vægtige argumenter og underskriftsindsamling imod projektet.

Publiceret 10 February 2019 09:37

SENESTE TV