En læser svarer tilbage på et læsebrev af Nye Borgerliges folketingskandidat Claus Bøgh Svenningens.

En læser svarer tilbage på et læsebrev af Nye Borgerliges folketingskandidat Claus Bøgh Svenningens.

DEBAT: Papir er taknemmeligt også avispapir

Torben Wilken, Stolpegårdsvej 14B, Gentofte

Torben Wilken - Stolpegårdsvej 14B - 2820 Gentofte

Claus Bøgh Svenningsen, som er folketingskandidat for Nye Borgerlige, har bragt et debatindlæg, som reelt er et "Stem på MIG"-valgoplæg. OK, det er hans valg, han vil reklamere for.

Naiviteten eller måske nærmere hans faktiske viden om det, han omtaler, er desværre åbenlyst mangelfuld. Som vælger skal man vide, om den man stemmer på, også ved noget om det, han/hun udtaler sig om. Kan man ikke det, er det ren vildledning.

1. Politiets arbejde bag skrivebordet er rapportskrivning og udføres naturligvis af den person, som har sagen til behandling.

2. "Kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent ved første dom og afsone i et lejet fængsel i udlandet." I dansk lov er alle lige for loven. Det gælder også og især for udlændinge, der er gift med en dansk medborger. Gift med en unionsborger fra et andet EU-land kan man slet ikke udvise. Man kan ikke sende en udlænding til afsoning i et lejet fængsel i udlandet! Rent vås! Konklusion: Papir er taknemmeligt, men især afslørende. Politikere skal vide, hvad de snakker om, før de åbner munden. Her er vi blevet klogere.

Publiceret 25 March 2019 07:16